Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Brev. Jønkøping
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Miils Omvei, til Hovedstaden i Isnkspings Lehn.
Strax uden for Vernamo kisrte vi atter over Laga, Aa,
der endnu ikke havde ophsrt at folge os paa Vei, og
som vi end ikke her skulde sige Farvel. Jeg fandt her et
ret indtagende Landstad, en Slette, hvis Horizont be
grcendses af en Halvkreds af Bakker med Virkestov.
Men denne ophorte snart,- og nu begyndte en toet Fyrre
skov med meget dyb og tung Sandbund; der med tied»
sommelig Eensformighed rakte hele to Miil til Hem,
mingshult. En halv Miil fra Vernamo, strar ved et
lille Torp (Huusmandshuus) som hedder Run am o,
staaer lige ved Veien, i Barskovens alvorlige Skygger,
en stion og saare anseelig Runesteen, over sex Alen hoi,
pyramidalsk tilspidset, med en lang Indskrift paa den
Side, der vender mod Veien. Den syntes mig nogen»
lunde loeselig, men er meget mosgroet. Jeg havde al,
drig seet noget af disse oervoerdige Mindesmærker fra
Nordens Fortid paa et saa hoitideligt Sted; det var mig
derfor et nyt, betydningsfuldt Syn, og vakte en Lcrngsel
hos mig efter at udtyde den gamle, hemmelighedsfulde
Skrift, som jeg dog, formodentlig uden synderligt Tab,
ikke kunde tilfredsstille *).
Et ligesaa nyt, og ikke mindre interessant Syn af
en heel anden Natur, var et lernbrug, Miil fra Ver
namo, det fsrste jeg havde seet. Dog var jeg ikke ganske
fremmed her; thi vort Frederiksvoerk, som jeg for to Aar
siden saae, havde jeg endnu i frist Minde. Mig behagede
saare vel den udvortes Virksomhed, Vandets brusende Fald
*) Runeskriften findes i Goranssons BautilNo. 1031.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
