Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To og tyvende Brev. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Stockholm er ingen Universitetsstad; men dog er
det let begribeligt, at der fra Nigels Hovedstad, Hof
fets og Regieringens Soede, Sverriges fsrste og rigeste
Stad, er virket endeel for Videnskaber og Litteratur;
ligesom den ogsaa er det eneste Sted i dett«? Land, hvor
de stisnne Konster have fundet egentlig Pleie og Opfo,
string. Jeg har imidlertid tilforn bemcerket, a< Stock,
holm ikke, i Henseende til videnskabelig Cultur, er det
samme eller saameget for Sverrige, som Kiobenhavn,
bande Hoved- og Universitetsstad, er for vort Fedreland»
men omstændeligt at fremstille Forskjellen heri, vilde for,
Vre en hrel historisk Udvikling af den svenske Litteraturs
Skiebne, som ieg ikke kan give. Det maa voere nok at
anmoerke, at Stockholm aldrig har vceret og aldrig kan
blive det eneste Middelpunkt for Litteratur og Videnska,
belighed i dette Land, ha to Universiteter uden for samme
(af hvilke dog det upsalste ved sin Beliggenhed staaer i
ncermere Beroring med Hovedstaden) , danne to scerskilte
Lcerdomskredse, hvor endog en ganske forskiellig og mod
sat Aand, som man i de seneste Tider har seet, kan
fremstaae og uddanne sig. I Stockholm har Videnskabe
lighed egentlig aldrig i en fuldkommen Friheds Kraft og
F’lde kunnet danne sig, blomstre og boere Frugter; thi.
Uden at omtale andre locale Hindringer, har den her
deels manglet den Grundvold, som et Universitet giver;
deels have de politiske Storme, Sverrige har vocret ud«
sat for, alt for ofte forstyrret den Rolighed, hvori Vi
denskaberne vel i det Hele bedst trives; deels har Hoffet
og de Fornemme fra den Tid af at det, som i Sverrige
stal gielde for national Litteratur, begyndte at spire,
pttret en i detVoesentlige lidet gavnende Indflydelse der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
