Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To og tyvende Brev. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
ting mere tienligt til et Folks Soeders Behagelighed,
og sslgelig lil Vedligeholdelsen af almeen Rolighed, end
at saadanne Forstandens og Smagens cedle
Dele voxe og tiltage". At man saaledes vilde
de stisnne Videnskaber deels til et glimrende Vidnes
byrd om Statens Velstand, deels til et Slags Ind
retning, hvorved Folk skulde blive mere hoflige og
rolige: kunde fra Begyndelsen af ikke vcekke noget
hoit Beareb om et videnstabeligt Samfund, der fra
Thronen befaledes at sammenlrcrde med megen udvortes
Bram, og alle mulige Apparater til at opelffe Mester»
vcerker af Digtere og Prosaister i Snesetal men uden
at man har seet et eneste fremspire under dets Haender,
som dog itte havde sparet paa gyldne Gaver. Man
har nylig Ker i Suerrige kaldt dette Academie" en Byg
ning, grundet paa en falsk Culturs lose Sand, der alt
i sin Oprindelse nar, hvad den nu er, en blot Hofde
co r a ti on’’ ; *) og man kunde heller ikke vente sig, at
en Stiftelse vilde blive til andet, der ei dannede sig ved
en fri Forening af genialske og talentfulde Mcend , som
opildedes af sand Varme for Videnskab og Konst; men
blev til, fordi Gustav 111. vilde have sig et svensk
Academie, ligesom man i Frankrige havde et fransk,
og blev en tvungen, uheldig og unational Copie af dct
sidste. Jeg vil hermed ikke sige, at det svenske Acade,
mie aldeles ingen Nytte har giort j uden Tvivl har det,
fiisndt i ringere Grad end det franske , virket endeel til
Sprogets Uddannelse, hvorhos dog maa betcenkes, at
’) Ugebladet Po ly fem. ste Samling ILI2, 3co. I,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
