Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire og tyvende Brev. Upsala. 1st Jul. 1812
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Indtryk. Det er det eneste Monument, synes mig, der
cr den herlige Kirke fuldkommen veerdigt.
Jeg maa ile med at forlade dette; thi jeg har endnu
meget at berette Dig om Upsala ; men dog kan jeg ikte
forbigaae et Sted i Domkirken, hvor jeg har opholdt
mig temmelig lcenge, og ikke uden levende Interesse:
det gamle Sacristie og Kirkens saakaldte Kloedekammer.
I det Forste bevares Kirkens Sslv og Kostbarheder, som
virkelig for en protestantisk Kirke ere betydelige nok f. Ex.
en Guldkalk, henved en halv Alen hoi, besat med en
Mcengde Perler og Wdelstene. Den vurderes til 12.000
Rigsdaler, er et Bytte fra Trediveaarskrigen, og stien«
ket hertil af Dronning Christina. Man fortalte den
Anekdot, at da Gustav 111. var i Rom, fik han det
Indfald at tage en af de cervcerdigste Religionsstikke for«
fcengelig, ved at ville offentlig og med stor Pomp tage
Nadverens Sacramente. For at lade Paven see, at
man i Sverrige ogsaa havde kostbare Kirkekar, sendte
han en Eoureer efter st’n Hofproest, en Baron Taube,
der uopholdelig maatte reise til Rom med denne Kalk,
og efterat Kongen havde communiceret, strar igicn fsre
den tilbage. Foruden denne saae jeg en anden Kalk, meerk
vcerdig ved sin Mlde; den er af Solv, forgyldt, og be
sat med cedle Stene; er den end ikke saa kostbar som den
forrige, er den dog erhvervet paa en bedre Maade, da
Kirken har den i Eie fra de catholskc Tider. Jeg for
bigaaer Alt hvad her sindes af nyere Kostbarheder, og
noevner kun to Reliquier af meget forstiellig Art, som
glemmes i dette Sacristie. Den ene er et «eldgammelt,
forgyldt Sslvkors, halvanden Alen hsit, som Upsala
Erkebijkopper i gamle Tider siges at have lade boere foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
