Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ni og tyvende Brev. Tuna i Calmar Lehn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reisefælle. Vi gik over den lange prægtige Bergsbro, hvor
den herlige Elv paa begge Sider bruser i mægtige Fald,
og strømmer vældig i sin brede Fure giennem sytten
Hvælvinger. Strax uden for Staden mødte os en lille
Flok vakkre, nydelige Smaapiger, med skiønt formede
Ansigter, klare, milde blaa Øine og gyldne Lokker under
det sneehvide Hovedklæde. Saaledes seer man dem
hyppigen i disse Egne, og i det Hele er uden Tvivl
Qvindekiønnet af Almuestanden smukkere, har ædlere og finere
Ansigtstræk i Göthaland, end i det mere nordlige
Sverrige. De venlige Piger bød os Jordbær tilfals i smaa
flettede Spaankurve; vi kiøbte hver sin, satte os dermed
paa Vognen og fore muntre afsted i den herlige friske
Morgenstund. — Et ypperlig dyrket Land omgiver den
smukke Stad, og hele Strækningen fra Norrköping til
Linköping er en frugtbar, meget godt cultiveret og tæt
bebygget Slette. Herved maa man imidlertid ikke tænke
sig en Slette, som vore i Siælland elelr Lolland, som
Landet imellem Kiøbenhavn og Roeskilde — her vexler
vel stundom Høider, som hos os vilde regnes til de
betydelige, med det jævne Sletland; men i Sverrige lægger
man neppe Mærke dertil, og den hele Egn imellem
Norrköping og Linköping har ingen Skov eller Bakke af
Betydenhed. — I en glad Sindsstemning foer jeg igiennem
disse Egne, hvis blide Skiønhed kaldte mange Billeder
af mit Fædrelands Natur frem i min Phantasie. Det
glædede mig ret, at see dette Landskabs Frugtbarhed og
omhyggelige Dyrkning, efterat jeg saa længe havde reist
igiennem mere eller mindre vilde og biergige Egne. Det
er vel en naturlig Følelse hos Enhver, som over
Naturen ikke glemmer Mennesket, at han ved Synet af skiønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
