Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ni og tyvende Brev. Tuna i Calmar Lehn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadant Syn af Ødelæggelse og Forstyrrelse i en Bygning,
man vilde istandsætte, som det, der mødte mit Øie i
Linkøpings Domkirke. Med meer end vandalisk Iver
havde man indviet Alt, hvad der af gamla Konstværker
og Mindesmærker var tilovers i Kirken, til Undergang,
og det syntes, som man havde besluttet, at i det
mindste Intet, der paa nogen Maade lod sig flytte, maatte
beholde sin gamle Plads. Neppe var det muligt at flytte
Fod frem i Kirken; Gulvet var opbrudt, Liigstene
optagne eller flyttede, Choret aldeles forandret, den
fordum høit berømte Altertavle, og mange gamle
Monumenter borttagne og forstyrrede; bland de sidste endog
Hertug Johan af Østergöthlands, og et Gravminde over
Gustav den Førstes Svigermoder, Ebba Grip. —
Kirkens Taarne har man alt for nogle Aar siden
moderniseret, og i Stedet for det gothiske Spiir, som prydede
det største af disse, givet det et uformeligt tilspidset Tag,
der ender sig med en Klode og et Kors, som klæder
Kirken ret ilde.
Linköpings Domkirke er en af de største og ældste i
Riget. Om den end ikke i Skiønhed har kunnet maale
sig med Upsala Domkirke, saa har den dog uden Tvivl
med denne og Kirken i Strengnæs[1] udgiort
Kløverbladet af Sverriges skiønneste gothiske Kirker. Dens
Bygningsmaade har altid været berømt. Jeg fandt ved
en hastig Beskuelse Intet i den udvendige gamle
Architektur, som stødte Øiet; at betragte det Indre i sin
fuldstændige Heelhed, tillod Forstyrrelsen ikke. Træer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
