Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ni og tyvende Brev. Tuna i Calmar Lehn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget støiende Arbeide Torsdag Aften) efterhaanden
mere og mere tabe sig. Jeg vil nævne nogle faa af
deslige Skikke, som jeg deels har hørt omtale i disse
Egne, deels har læst om, at de her og i tilgrændsende
Egne af Smaaland ere, eller have været gængse. En
af de synderligste er, at man har brugt, naar een døde,
at give ham en Tæring med i Ligkisten, bestaaende i
3 Ribbeen af et Faar, og desuden, naar den Døde var
af Mandkiønnet, at lægge en Qvindesærk under ham,
og omvendt en Mandsskiorte under et Fruentimmer,
hvilket skulde forekomme Spøgeri. Ligkister maae ikke
slaaes til med Søm; men med Trænagler; hvoraf
formodentlig det Ordsprog: ”der er en Spik (et Søm) i
hans Ligkiste” som bruges om et vanartigt Barn, en
ond Hustru eller Nabo, har sin Oprindelse. Ved
Barnedaab maa Barnet ikke bæres op i Kirken, saalænge
der ringes sammen, da det ellers bliver sladderagtigt;
ei heller maa Øinene tilhylles, naar det bæres op, for
at det ikke skal blive lumsk og folkesky (dette har jeg selv
erfaret, ved en Barnedaab i Kisa Kirke). Ved
Bryllupper har man fordum iagttaget en Mængde Skikke og
Ceremonier, og følger dem tildeels endnu ved de
saakaldte store Bryllupper, som dog nuomstunder ere
langt sieldnere, end i forrige Tider[1]. Blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
