23* hvorpaa Laanet er stiftet: fta er Alt i sin Orden med Hen syn til Sitterheden for, at Intet af det stiftede Dyrknings laan anvendes anderledes end efter sin Bestemmelse. Heraf bliver nu saaledes Intet at heve uden hvad Selvstyldner cautionisten eller som her tillige Controlleuren maatte an vise, eftersom Dyrkningsforetagendet skrider fremad, og det vel at merke, ikkun for Halvdelen af det udforte Arbeide, hvortil alene kommer i Betragtning det, som er udfort ved Groftegravning og lordvending, uden at medregne det vi dere ved Dyrkningsforetagendet Udforte, nemlig Gjodsels Anbringelse, Paakjorsel af Leer, Mergel, Gruus m. m., som er Noget, der efterhaanden iverksettes, efterat det egentlige Dyrkningsforetagende, Groftegravning og lord vending, er bleven udfort og som er det, hvorpaa Dyrknin gen egentlig beroer; det Andet maa derimod mere ansees som rn yderligere Fuldkommengjorelse af det egentlige Dyrk ningsarbeide, og kan derfor stee efterhaanden som Leilighet» dertil gives. Er den forste Dyrkning, som er den svereste, bleven udfort, vil Fuldkommengjorelsen komme af sig selv. Dette forstaaes saaledes: Nåar en Laantager har gravet Grofter, ryddet og vendt Jord til et Belob af 10 Spd., hvilket lettelig vil lade sig eontrollere ved foranstaltet Ud maaling, nåar derhos Prisen engang er vedlaget for deslige Arbeider efter deres forskjellige Bestaffenhed, erholder An gjeldende anviist udbrtalt af Sparebanken det Halve, saa ledes her 5 Spd., og sta fremdeles for de allerede udforte Arbeider. Naar Anviisningernes Belob ere blevne udbe talte og anforte i selve Sparebankbogen, vil det hele Regn stab for Summens Distribution deri vere opgjort og hel simpel. Disse Tid efter anden hevede Belob komme saale des Dyrkeren tilgode som en Haandrekning, og saaledes har jeg igjen troet, at Laanet burde benevnes, for at give Vedkommende et desto tydeligere Vegreb om, hvad der til sigtes ved Bevilgningen af et saadant Dyrkningslaan, nem-