Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Spørgsmaal: Hvilke ere de største Vanskeligheder en Jordbruger i Romsdalen har at kjæmpe imod, og hvorledes kunne disse hurtigst afhjælpes? - Besvarelse fra Ritmester Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
,
stolen aarlig stulle erlegges; og skulde en stadan Laantager
ophore at virke for rn Del elttr maastee kun paa halv
Vei nerme sig Maalrt, sta er det egentlige Tilsvar af Ren
ter for ham kun Renterne af dtt Belob, som han har op
pebaaret; det andet resterende Velob staaer i Sparebanken
som Sikkerhed for senere at kunne afbrtales paa Laanrca
pitalen, om nogen Standsning skulde indtreffe i Udforelsen
af det Arbeide, som var paatenkt. En stadan Laantager
settes paa denne Maade i Stand til at leie sig Hjelp til
Udforelse af det paatenkte Arbeide.
Har derimod Laantageren rigtigen anvendt det hele
Laan — det vere f. Gr. kun 50 Spd. — sta har han
i Regelen arbeidet for det dobbelte Belob eller 100 Spd.;
thi efter Bestemmelsen stal han kun heve Halvdelen af Ar
beidets Kostende. Kommer nu hertil Gjodning m. m , hvor
ved Stykket er bragt i productiv Stand, vil man ikke kunne
negte, at det Stytte, hvortil Pengrbelobet — de laante 50
Spd. — er bleven anvendt, maa kunne verdsettes til mindst
150 Spd. Det Samme vilde forholdsviis blive Tilfeldet
ogsta med et storre Laan.
Antager man nu, at en stadan Haandrekning kan
ydes, hvilket man vel kan, er jo herved vundet betydeligt,
og blev det almindeligt, vilde der vere gjort et stort Skridt
fremad i lorddyttningen, hvis velsignelsesrige Folger itte
staae til at beregne. Er det forste Laan anvendt, staaer jo
intet i Veien for, at et nyt kan erholdes til videre Fort
settelse af paabegyndte storre Foretagender.
Paa denne Maade nyder lordbrugeren Renter af
Sparebanken for sin Indstts, og disse tjene ham igjen til
Betaling af Renter af Obligationsgjelden. Han betaler
saaledes egentlig kun Renter af det Pengebelob, som han
Tid efter anden har hebet for at fremme sit Tyttnings
foretagende. Capitalen er paa denne Maade sittet for sin
Bestemmelse, og det staaer i Ingens Magt at antaste den
i Sparebanken staaende Capital, som selv Kongens Foged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
