Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3die Spørgsmaal om Fiskeaffald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Moller har gjort forskjrlligr Forsog mrd Fistraffald
som Gjodningsmiddel. Han begyndte mrd at anvende Fisterygge,
som han lagde ned i Jorden i Rader i omtrent z Alens Af
stand fra hverandre. Da Ryggene stent oplostes, stae det forst
ud til et totalt Misaar, men efter som Oplosningen fandt Sted
vorte Seden i Vegyndelsrn toppeviis der hvor Ryggene laae,
og senere vorte den overalt med serdeles Frodighet», der endog
i den Grad var tilstede, at man resikerede et Gronaar, stafremt
Hosten ikke var desbedre. Derfor ansaae han denne Methode
forkastelig. Derpaa gjorde han Forsog med at opstmle stabel
Rygge som Slo i Tonder, hvilket derpaa lagdes i Compost saa
ledes, at der blev et Underlag Myr eller Jord omtrent 6 Tom
mer, derover et tyndt Lag Fisteaffald o. sv. Over det underste
Jordlag havde han tildeels brugt at legge et Lag frist Heste
gjodsel, omtrent 6 Tommer tykt, for at paastynde Gjeringen.
Men det viiste sig. at Composten, idet den om Foraaret udspre
dedrs paa Ågeren, efter at den rn Tid i Forveien var omhattet,
ikke var udgjeret, da der observeredes en stert Stant, hvorved
der uddunstede de bedste og merst gjodende Stoffe. Som Folge
heraf fandt han denne Fremgangsmaade forkastelig, og indrettede
derfor i dette Fornar et Slokogerie, for at preparere Fisteaffal
det overeensstemmende med Amtsplacaten, og har han nu havt
Erfaring for, at denne Gjodning, der blandes i Myr eller an
den Jord, ikke alene hensigtsmessigen kan benyttes det samme
Foraar som Gjodningsstoffet samles, men ogsta, at man derbed
indvinder mindst den dobbelte Gjodningskraft mod den, der er
holdes ved de andre ovenfor af ham nevnte Methoder. Da
Substantstn er tynd, maa Tonderne vere tette. Vilde man
undvere de kostbarere tette Tonder, lmvde han tenkt sig, at man
maastee kunde indrette det saaledes, at man ved Kogeriet havde
endeel Jord i Beredskab, som kunde blandes med Suppen indtil
Substantstn blev saa tyk som en Grod, hvilket ikke sta let vilde
udrinde. Den stakaldte Fiskesuppe er ogsta med Held benyttet
blot og bnr til et Stykke, der bestaedes med Havre til Slet,
og hvorover han lod Suppen udstvette. Forovrigt har han ogfta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
