Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Mons hinket langsomt og værdig over til sit
Bord og bad Gudbrand bringe Spyttebakken.
En diger, fillete Fant kom lutende og skamfuld
med en Kasse med Brisk i. Mons grep ham i
Luggen — jeg skal gi dig! Gudbrand rykket til
baklængs, Staven ramlet fra Mesteren, som
hoppende paa det lange Ben maatte støe sig med
Luggen for ikke at dætte Da han fik berget sig
i Bordkanten og fik igjen Stokken, blev Salmen
sunget og Fadervor læst. Da først saa han Even
og spurte, hvorfor den vesle Karen ikke tok Plads?
Han er nok Broren min, begyndte Kari — og
jeg hetter Even Hansen Stranna, seks Aar, født
tilverden den tolvte Mars attenhundredeogfireog-
halvtreds av Forældre–-
Naa vel, det er jo bra. Du kan altsaa læse,
men huttetu, saa stam du er? Jeg? — nei jeg st-
st-stammer ikk-ikke–! Men da smilte Mons
og flyttet Tobaksbussen fra venstre til høire Kind,
og Barna turde le litt høit. — Saa sa Even fort,
for da gik det lettere over med G og K, at han
kunde alle Budene utenat og var langt uti David
og Abig-gal. Se, se! ja, saa la os høre om David
og Abigael, hvis du kan. -— Aa ja, og jeg kan
jamvæl Biblen om dem ogsaa, sa Even, og kom
sig mere og mere op. Mons smilte nu virkelig
blidt og synte sine gule Tobakstænder.
«–-sandeligen saa visst som Herren Israels
Gud lever, som forhindrede mig, at jeg ikke gjorde
dig ondt, havde du ikke kommet saa hurtigt imot
2 —Chr. Skredsvig: Mullerens Sun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
