Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Pludselig sier Even, at Damen var reist til
Herrenhutbraatan for at plukke Tyttebyr, og alle
tværstanset i Frygt eller Beundring. Nei, du
Verden, den Even — tænk at si saant. —
Han lo selv litt usikkert. Men saa tok han
frem en stor helstøpt Knap, en Soldaterknap
av blankt Messing og sa, at han turde svælge
den.
Det kunde være farlig? men se, jamen svælgte
han den lel da. Saa han var ikke værst modig.
Jenterne syntes vist han var Kar, for de andre
Gutter paa Skolen svælgte bare saanne
Griffelstumper, saa smaa, som de ikke kunde skrive
med længer. De brydde sig ikke engang at finde
dem att. >
Felen skrek og gvinket; men det subbet tungt
paa den bare Bakken med Dansen.
Gustav Svenske spratt letlivet frem for
Jenterne — om inte Flickan? en saan dær liten
Polska ?
Haanei, han fik nok ingen med. At han orket
efter dette og le og gjøre sig søt, huttetu!
Manden, som eide Moen, kom tre Ganger og
bad dem om fint at slutte, for den store Ulykke.
— Saa det stilnet tidlig paa Leiken den Natten.
Even ruslet hjemover og undredes paa
Knappen, om den kanske blev grøn til imorgen. For
Spanskgrønt var farlig Forgift.
Duren fra Fossen fulgte, og han syntes tydelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
