Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, han er let at faa op, naar det gaar ut paa
s 1 i k t n o, sa Mølleren, helles faar jeg nu ikke klage,
han tar i det han orker. Men det er en ussel klein
Skrott paa’n til at være i Konfirmationsalderen.
Tør vel hænde, at denne idlie Nattevakt tar
paa — ja den kan ta paa en Voksen en ogsaa.
Aa det er rart, han vokser op saapas, mente
Moren. Du husker ham vel som Spæbaan, sjuk
og graatnes var han stot. Noksaa hard var du
mot ham i den Tid. For stod du om Vinteren
inde med Snekring og slikt, taalte du aldrig, det
knydde i Kven, du, men klinket til ham med —
ja om det saa var med Hammeren.
Haa ja, jaja, det kunde vel slompe, men helles
saa -— Mølleren smilte mot det gamle Stueur, —
det slog Halvtimen paa fem — og strakte sig
velbehagelig, jæspet godt ut, og tænkte Kaffe paa
Sengen og en lang Hviledag.
Men Even sprang saa let av hemmelighetsfuld
Glæde ned til Baatstøen og rodde over til
Kleivene, ret nedenfor Heggen Kirke.
For saa traf han ikke et Menneske, som kunde
grave og spørre og smile nysgjerrig til hans
Tegnebræt.
Ingen fandt paa at gaa her i Stenuren med de
rare, forvredne Furrur.
Men saanne var nu det vakreste, han visste,
siden han forleden hadde set Mappen til Maleren,
som fløi og skildret av alt, som til var i Bygden,
helst det, som kaldtes stygt og skjævt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
