Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Ja, saa lakker det med dig naa da, Even. Vant
vetta, om vi sees att. Du faar ha litt efter mig.
Hun aapnet Haanden, der laa to smaa
Sølvknapper med Rokstaverne 1. H.
Ivar Haakonsen hette han Far min, jeg saa ham
aldrig. Du vet, han blev dræpt paa den store
Skaugen derborte ved Horgensætrene i Xerdal.
Men da hendes Mund begyndte at bævre, svintet
Even sig at takke. Aa, han skulde passe paa dem,
ja saa længe han levde.
For jeg var jo bare et Spæbaan jeg, da Mor
sat att i Skorta, Enke med mange andre Smaa.
Og Even syntes, lian saa en naken Onge paa
Fanget av en Fattigkjærring i en svært tilrøket
Bergskorte.
Glørne var ved at slukne, for det smaaregnet
kaldt fra den graa Himmel.
Jeg kan jo vente aa døi til hver Tid, og da
eidet vondt — jeg faar vel ikke se ham hos Gud.
Jammen — De Bedstemor! Han hadde jo slet
ikke stjaalet!
Xei, nei, men Doktoren sa: den Mand døde i
sin Vrede.
Saa dørjende stilt det blev om disse ()rd.
Bedstemoren graat uten en Lyd.
Medens han lette efter Trøst–-At gaa
i Vrede ind i Døden —
Pludselig sier han: De Bedstemor, der staar i
Bibelen om hellig Vrede! Og Kristus slog jo i fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
