Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Og den store Frihet, som folger, gjør dem til
ordentlige Mennesker ogsaa.
o o
Men i Romanerne er det altid saa rart, der
gjøres Kunstnerne til saa fattige og ulykkelige — og,
og frygtelig —. Hun saa op og ledte —. Strand
lo: letsindige naturligvis.
Hun blev skyllende rød og skyndte sig: Xei, aa,
jeg mente ikke netop det — neida! Det kan være
vor egen Skyld, for vi har dere mest fra
Leiebib-liotekerne.
Ikke engang der vil De finde en som mig —
men muligens den Tid den Skuffelse.
Der kom Bud om hendes Vogn. Jeg har
længtes efter at træffe Kunstnere — sa hun, og Tak
for idag.
Men husk paa, sa Strand, at de, som duger noget,
er meget værre end de værste Romaner.
Han saa med Fryd, hvor vakkert og fast hun
gik over Gulvet. Der var bare en bitte liten Linje
ved Næsetippen, som var noksaa almindelig.
Munden var litt stor, men let bevægelig, Smilet saa
overbevisende troskyldig og hjertelig.
Strand, Dallerup og Bjærre fulgtes hjemover
tilfods.
Dallerup og Bjærre bodde i Hotel de Malte,
Rue Richelieu, og det var jo Strands Vei mot
Montmartre.
Dallerup forhørte sig om Bonnats Atelier, der
vilde han gjerne komme ind snarest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
