Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/ /
var der, og den suste gjennem ham som Musik
om sorgfuld Ømhet.
I Hengivelsens Raseri fløi Timerne og Dagen.
En mystisk Styrke og gryende Selvtillids Glæde
gjennemsitret hele hans Væsen, kanske hans
Lære-aars tunge Sti var stønnet tilende.
Aa, turde han tro paa dette Utsyn, at han ikke
alene kunde bli Maler, men at han var det —
nu idag!
Alt føiet sig saa let; om Penselen i Farten
forvildet sig borti Farver, han ikke tænkte paa, saa
stemte Tonen sig endda lykkeligere op. Det var
ikke længer Fund, men Gaver.
Det led utover Eftermiddagen, han var træt,
han begyndte at fomle og famle, men han orket
ikke slutte. Han la Paletten væk og grep den
igjen. Smaatterier uten Betydning blev til store
Spørsmaal, han begyndte at klusse, ødelægge.
En smilende Mand stod og bukket, han var i
blaa Uniform med et Sølvskilt paa Brystet,
«Mai-son Crespin», som kom for at faa sine maanedlige
fem Francs for de stakkars Møblerne. Manden
raslet med sin Pengevæske. Nu var det paa
andre Aaret, han kom der.
Det er alt, jeg har idag, sa Strand og trykket
ham no’en Kobbermynter i Haanden, De maa
sandelig vente denne ene Gangen. —
Manden smilte ikke mere, men drog op til Svar
om, at De vet, man har sine strenge Ordrer —
og gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
