Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Saa gik de over paa Hörnan for at spise. Og
der var foruten de daglige Kamerater ogsaa
Dallerup og Billedhugger Bjærre. De to var næsten
færdige med sin Middag, og Strand bad dem bort
til sit Bord paa et Glas Vin. Nei da, Dallerup
skulde skynde sig paa Aftentimerne hos Bonnat.
Forresten hadde han Bud fra Fru Goguin, at han
maatte ikke glemme hende og Vennerne derover.
Det var tydeligt at se, at Dallerup var mutt og
furten over, at Jeanne sat der saa kameratslig
med hans gamle skikkelige Ven.
Da de to Danske skulde gaa, bad Strand hilse
Gauguins, at naar han fik lappet sin høire Sko —
eller naar det blev saa varmt, at han kunde gaa
barbent, skulde han komme. Og min
Landsmand-inde — hvad var det nu, hun hette, hun med den
stolte Anatomi? Agnes — ? —
Aa Frøken Hoff mener du, sa Dallerup og hans
Pande blev pludselig rød. Ja, Farvel, jeg maa skynde
mig.
Hvordan gaar det Dem, Hr. Bjærre?
Den berømte Billedhugger tok besindig sin
Lorgnet av for at pudse den, plirte smilende mot
Lampen: Det er jo aldrig saadan liketil at komme i
Gang med noget paa et ukjendt Sted.
Snart sat de tre alene i Salen. Jeanne var nu
i godt Humør og klinket med sine «Pröisere» —
et Navn, hun hadde paa alle, som sa «ja», og gjorde
sig truende hvis de to faldt ut av det Franske
og talte Norsk eller Svensk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
