Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Det kunde være Dage, da Sjøen hadde et Slags
hidsige Smaabølger, som ikke vokste, ikke
forandret Uttryk, kriblet og smatt indom Smaastein og
Odder, skalv om Siv og Græs. Saa Angst grep
ham, naar han maatte ro over slikt Vand, for da
snakket det omkring Baaten fort og ræd med
gurglende Maal om Ulykker. Det var, som Sygdom
i Huset eller Koen skulde slagtes, skjæres i Halsen
og forbløde —
Alt var vondt, usigeligt smertefuldt. Herregud
bare Natten kom. saa han kunde vaakne til en
ny Dag!
Ja se dette Pust som dør over det mørke Speil,
jeg vet jo, hvorfor det er slikt, jeg kan male det.
Men denne Farve, den Vandets Krusning jager
endnu en Fortvilelse gjennem mig, som jeg aldrig,
ikke mere end Barnet, kan definere i Ord eller i
min Kunst.
De slog ind paa tilgrodd Sti og fjernet sig fra
Vognstrømmens jevne Sus.
Jeg undres, om ikke dette er den samme Frygt,
som er over mig, sa Widéll, naar en Stemning
griper sterkt, men varer bare et Blink, et Øieblik,
saa jeg føler mig overfor det Umulige. —
Ja, se nu der? Kusken, som snur sig i Sætet og
tænder Lykten! Aa for en Yaarkveld det Lyset
gjorde, Mørket lever som malt paa Guldgrund!
Jo længere det led uti April, desto større blev
Malernes Uro. Ateliererne stod for det meste tomme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
