Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Nu snur han sig litt, folder de grove Hænder
over Stolryggen. De smaa sterke, dyptliggende
isblaa Øine uttrykker Forventning og Glæde. De
stirrer ufravendt ut i Luften i en Aapning mellem
Blomsterne i Vinduet.
Han er næsten genert over at føie sig saa
aldeles betat, ser ned og sier: Sku du ha hørt slikt.
Nei nei! jaja.
Mor hass sku ha levd naa —
Brevet er læst, Kari retter sig, drar godt
Pusten og ser over mot Østaasen, op mot
Vene-haug.
Hendes Bryst er ikke mere saa høit, og
Ryggen er bøiet. For hun sat aarevis over Søm og
Hattepynt.
Men i de store, lyse Øine hviler Maiskumringens
milde Stilhet.
Og de to sitter endnu, som de lytter, men de
hører ingenting. Ikke saa meget som Stueklokkens
Tik — Tak, for den er de nu saa vante til.
.... Han sier itte no. Nei! om, om han tænker
aa se himatt? En Tur —
Baaten skomper og gnisser mot Bryggepælene,
det ringer. Folk haster ombord. Solen skinner
varmt paa Trocadero’s Kuppel og de slanke
orientalske Taarne oppaa Høiden.
Propellen fosser, Vandet syder som Selters —
Seinen er mat graagrøn. Skibet rister og knirker
videre, man ser de mørke skogklædte Høider av
Meudon og Sévres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
