Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
før, tænkte Even. For var det no’, han forstod sig
paa, saa var det Roning.
Han grep Prammen i Lænken og drog den høit
op i Græsbakken —Nei men? skal vi ikke over igjen?
Aa, Frk. Hoff! i den lille Haven heroppe i «Den
underbare Fiskedræt» staar et Glas gylden
Vin og venter paa Dem! Hendes Smil blev
varmere; nei gjør det det?
Frugttrærne stod i tæt blekrød Blomstring over
mørke, gamle Træborde og Bænke.
Agnes saa sig spørgende omkring.
Even lo: Ja nu kommer det, og gik ind i Huset.
Om litt kom han tilbake, fulgt av Verten med
en Flaske Mumm og to Glas.
Tak for Blomsterne, sa Even, jeg har sat dem
i Vand — saalænge. De saa over mot Øen.
Dallerup tegnet endnu urokkelig under Pilen.
Aa ja! tænk Deres danske Ven, nei saa
forfærdelig snild han er! Han tegner — han har tegnet
hele Dagen, og noget med Akvarel, saa nydelig!
Og saa sier han, at — jeg skal faa hele
Skitse-boken. Men jeg vil da ikke komme i bundløs
Gjæld heller —?
Even lo fult: Bare ta’n, Di.
Hun skyndte sig at drikke og si: Aanei, saa
meget pent han fortæller om Dem, Hr. Strand!
Deres første Møte i Kjøbenhavn, og Deres
Søndagsturer — du Verden! Sven er det fineste
Menneske, jeg kjender, sa Even og blev pludselig
eftertænksom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
