Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
En klar, varm Junidag sat Even i et Kupéhjørne
paa Toget til Rouen. Nu endelig var han da paa
Veien til Landet med det lokkende Navn, han
hørte om som liten, og git Forundringens Stilhet.
Og mens Toget muntert ilte og skiltes fra Paris
og de støvete Forstæder, fløi Landet soltindrende
imøte, det, som saa længe og gaadefuldt
forjættende hadde ligget i Anelsernes Morgendis:
La Normandie!
Lød som Klang i ædel Malm, dype , våre Klemt
i en Landsens Kirkeklokke, bølgende Vellyd over
frodige Vidder, Horizonters Frihet og Ensomhet.
Nu hadde han Raad til at vandre om blandt sin
Slegt, Normannernes Efterkommere.
I Rouen tok han ind i det borgerlige Hotel
St. Pierre, derfra gjorde han Vandringer indover
Landet.
For snarest at komme utenfor Bygrænsen kjørte
han gjerne den første Milen med Omnibusserne,
paa det høie Sæte ved Siden av Kusken.
Eller han gik med de smaa Rutebaatene paa
Seinen og fulgte dens mange Slyngninger.
Traf han paa en ekstra morsom Landsby, blev
han over en Dagstid med at tegne i Skitseboken
og gjøre sig kjendt med Bøndernes Stel og drikke
Vertshusets gode Cider.
Fra den ene Landsby kunde han ofte se flere
andre, og han lot da et Kirketaarn eller en
Ridderborgs Utseende bestemme næste Ophold.
I Skumringen, en av de sidste Dage i Juni, kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
