Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
— Hovedstaden i Normandiet —, og kom hun ikke
der før, vilde hun reise ind til St.
Rornain-Marke-det til Høsten.
Saa kanske vi træffes, sa Even, hun svingte ned
mot en sivtækt Bondegaard.
Han fortsatte i Retning av Jernbanestationen.
Nu smaaregnet det, og han gik hurtig, der var
et godt Stykke att.
Om litt hørtes rappe Træskotrin bak ham, hun
kom andpusten op ved Siden. Jo, det var bare,
undskyld, men hvor bodde han i Rouen? I Til-
J 1
fælde —
To unge Gutter gik forbi, lo kjendt: Naa,
Mar-gotte, fik du Hjælp til Slaatten din?
Hun fik hans Adresse og takket ham i Haanden,
hendes Træsko klapret tilbake igjen. Hun var slet
ikke pen, men der aandet en sterk, varm Em fra
hendes Serkeliv.
Den har nok faat ut Svedten, den tunge Ljaaen,
tænkte Even. Margottes rødlette Haar vokste
stridbart nedover den låve Pande. Det var et litet Dyr
— kaat paa Livet i al Tarvelighet og Ufornuft.
Som han skyndsomt trasket efter Veien, seg en
tynd Skodde efter Markerne, den graa Farve snek
sig ind i ham og blev til en stigende Uro, til
Samvittighet, til Angst. Det var vist det daglange
arbeidsløse Driverliv, som kom med sine Tvil —
Men nu var det slut! Han skulde ta fat som
en Neger. Og han samlet alle de vakreste Steder,
han hadde gjennemsøkt —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
