Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Durand satte sig ved Siden av med Jernspydet
og ståk i Glørne. Han tænkte bare paa det
sovende Slot, han saa det færdigt og bestemte
sig for at signere det saa diskret — en Farve
litt dypere end Forgrundens graaviolette Sne. For
se nu den store Cazin, en ser jo næsten ikke hans
Navn engang!
Far Durand skjænkte i av sin gamle St.
Emil-Ion, ja denne kalder Mor «den Mugne», lo han.
Og saa sat de tre utover Kvelden, og de Gamle
fortalte om Skogen, Roumanieskogen og det gamle
Manoir, halvt Jagtslot og stort gammeldags
Herre-sæte.
Det tilhørte vist en gammel Adelsdame inde i
Rouen, men man saa hende aldrig. Far Foucbard,
en bra Bonde længere vestpaa, førte et Slags
Opsyn med det, med Jagten og med den urgamle
Skogen.
Den burde fældes, mente Mor Durand, saa
hadde Krypskytterne ikke no’ Tilhold —
Gendarmeriet gjør nok Jagt paa dem en sjelden Gang,
men træffer aldrig den rette.
Du Simon, du blev jo røvet en Nat —
Tøis, Mor! jeg saa ikke en Kat engang. Men
blev bare saa avsindig ræd deroppe en mørk Nat.
For jeg gik med mange Penger paa mig i Sedler,
og saa stappet jeg dem ind i min Paraply. Var
nogen da kommet, hadde jeg hivd den ind i
Krattet og latt mig rolig ransake. Den gamle
Borgen kaldtes la Voliere, og der trængtes ikke spe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
