Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Gulvet hos Fouchard ikke var det letteste Terræn
— stampet Jord —, gik alt paa en Puff. For
at vise ham, hvordan Kvadrillen var, forlokket
hun Onkelen med. Da betrodde Tanten Even, at
ingen kunde tænke sig, at denne Tøsungen kunde
bli saa gal! Hun, som har gaat her som en
anden Ulykkeskraake, siden hun kom her.
Ja vet Du hvad, Tante, derfor skal ogsaa min
første Roman, som tilegnes dig, hete: Tantens
Graakraakeunge — eller Livet paa Lyran! 27de
Oplag Charpentier Editeur, Paris 1883!
Even sa: Men igaar vilde du tilegne mig
Musikken til din Opera comique: Kobberhjelmen eller
Volieres Hemmelighet? Kan du klare alt det og
endda ikke stamme Heines Gedichte? som du
desværre høilydt gaar og øver dig paa — i
Fjøset.
Men hvem sender Bud efter dig, før man har
malket om Morgenen? Gjør det om igjen saa.
En Graaveirsdag i Juli kjørte Onkelen sin Niece
til Rouen, og Even var med.
Hun var stille, litt trist, og trykket sig tæt op
til ham paa Vognsætet.
De talte dæmpet om Planer for Fremtiden —
at til Sommeren næste Aar kom hendes Forældre
og da, Bryllup i Paris.
Aa ja, sa hun, og saa bakefter besøke din Far
Norge og alle de andre — for jeg elsker alle
dine Søskende! Norge? det rareste Land i Ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
