Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Og se min Dagobert da!
Jeg pleier si det jeg, sa Far Alexander, han
fik paa sig Klærne, og hilste paa Even, pleier si,
det blir Karer! den ene tar att Elzass den anden
Lothringen!
Og hans Kone lo, saa hendes trinde Mave og
frodige Bryster hoppet.
Disse Folks tillidsvækkende Væsen bestemte
Even for, at Barnet skulde bli der, foreløbig det
første Aar.
Og Moren skulde ikke uten Avtale med Even
ta Barnet til sig, og blev lovet et maanedligt Bidrag,
utbetalt ved Alexander, hvis hun straks forlot
Rouen og tok Arbeide paa Landet.
Dette syntes at glæde Margotte, hun takket og
lovte aldrig at komme — derind mere — paa
den Maaten.
Du skulde vel ha faat saapas nok nu av dette
fine Bylivet — med gamle Godseiere og falske
Sjøgutter, sa Mor Alexandei haardt.
Margotte snudde sig underlig liten og sorgfuld:
det var vel en Ulykke at leve saa stygt. Men en
liten Trøst hadde det været at vite, at lille Raul
derved kunde forsørges.
Det blev avtalt, at Alexander næste Dag skulde
besørge hendes flytning fra Rouen.
Her i Vandrille er det aldrig vondt om Arbeide
for en saa flink Tøs som dig, sa han. De kjendte
hende godt, fra da hun for et Par Aar siden
tjente der i Landsbyen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
