Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
forelsket? Forresten hører du jo slet ikke, ora jeg
sier et saa tarveligt Ord, som at Frøken Young er
charmant! Jeg har set hende bare én Gang — men
jeg er sikker paa, hun er det, ellers var hun slet
ikke min strenge dydige Søsters Alt og eneste
Veninde.
Det var blit høstligt mørkt i Durands Have,
mens deres Skridt hørtes paa Singelen, og det lyste
som av to røde Fluer, naar Asken faldt av deres
Cigaretter.
Da Even var alene paa sit Værelse, lænet han
sig mot det aapne Vindu og saa en gulig Jøske
ved Horisonten i Nord, der laa Rouen, og han
tænkte: Hvad skal jeg med denne evige
stjerne-dryppende Himmel, naar der endnu er slik en
Nat igjen og Morgendagen er lastet med Tid —
ja bare Tid —, inden jeg faar se hende, holde
hende saa’n!
Nu lukker hun kanske sit Vindu, men staar
endnu med Panden mot den kjølige Ruten og
tænker nedover alle de store Skogene, mot mig
— og Floden dernede, som pusler mellem svaiende,
gnissende Siv.
Der kom et langt Brev fra Mor Alexander om,
at Margotte var forlovet med en Hr. Morrot —
en Fyr, hun hadde truffet paa et Marked i Havre.
Hans Slægtninger, velstaaende Farmere i Amerika,
vilde ha ham derover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
