Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Og mot dette Billede blev de, Paul og Victorine,
som unge og lyslevende gik ved Siden av ham,
saa ganske likegyldige.
Hun saa op mot Flaggene over Lysthuset, som
netop slog ut for et Vindpust: Aa Even, Even!
hvor du gjør Fest der, du er!
Victorine de la Voliere? Nu saluteres der for
dig i Atelieret, kom, Kanonen er ladd!
Og Far Simon lot Champagnen knalde, de tre
Glas klingret en var, skjælvende Stilhet om
hendes Skaal. —
Paul snudde sig pludselig mot Vinduet og sa,
at Baaten maatte fæstes bedre, og gik ut.
Even sa: jeg har vist endnu ikke rigtig
gratulert dig, du vet, er jeg litt rørt, saa klarer jeg
Sproget saa kleint — men her er en liten Barnebok
til dig.
Han la et pragtfuldt indbundet Album i hendes
Fang.
Da hun slog det op, var det en Akvarel med
hende og den døende Lullu i Slotshaven, ja, og
der var vist et Billede paa hvert av de mange
Blade. Hun grep hans Haand og kjælte den mot
sit Kind. Men ved dette blev han svak og sa,
at han maatte se ned til Mor Durand og Lunchen.
Ja, og kom snart igjen!
Men Even snek sig ut i Stalden til den graa svære
Hesten, la sig ind mot dens milde, varme Hals og
sa: Idag har jeg det vondt, og ingen kan trøste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
