Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
hvor Nymfernes lette Dans vifter den rødmende
Morgentaake fra blomstertunge Enge.
Og saa reiste Even efter til Rivieran.
Imot Slutten av Ottiaarene var de fleste av
Evens skandinaviske Kammerater vendt tilbake til
sine Hjemland. Det nationale var kommet til
sterkere Bevissthet. Ordet gik: «Fædrelandet kan
undvære os men vi kan ikke undvære
Fædrelandet. »
Men han nølet endnu.
Kappestriden i de fremmede Forhold var en
god Skole hvori han især kunde oparbeide sin
Selvtillid saavidt, at Vanskelighetens Spøkelse ikke
mere skulde avskrække ham fra Opgaver han
allerede stillet sig i de angstfulde første Studieaar.
Hans Tilfredshet var tilsynelatende, var
Bonde-langsomheten som har Tiden for sig, men det
kunde jamre i ham av hidsig Længsel efter sin
Barndoms mørke Aaser og Myrputtens blendende
Solglitter.
Og Aarene gik, Paris feiret Verdensutstillingen
] 889, hvor Even møtte som Jurymand for Norge.
Han syntes med det samme, at hans Avdeling
som Farve virket som et vinterligt Gufs, men det
svandt snart ved den velgjørende Varme av
Troskyldighet, Oprindelighet. Det samme som vi
beundrer hos de gamle Hollændere.
Men hvor virket ikke hans autoriserte,
statsind-kjøpte «Saloner» hjemløse her!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
