Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 Redaktion sbemærkn inger.
derimod vare vi ikke bekjendte med
de nærmere Omstændigheder forbundne
med hendes Helbredelse. Efter
hendes Diktat nedskrev vi derfor
hendes Beretning som fölger:
„Jeg blev födt den 18de Januar 1817
i Norholm, en lille Landsby to danske
Mile vest for Aalborg, og i 1841 eller
1842 blev jeg gift. I December 1853
blev jeg tilligemed min Mand ved
Daab indlemmet i Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige, men to Aar
senere faldt han fra Troen, og da
jeg ikke vilde fölge ham eller svigte
min Religion, som jeg vidste var
Sandhed, blev vort Ægteskab hævet i 1857.
Ved min egen Virksomhed ernærede
jeg mig derpaa i en Række af Aar,
og i 1870 arbejdede jeg paa Gaarden
Lundsten i Nærheden af Landsbyen
Nörre Tranders. En Aften i
sidstnævnte Aar, medens jeg som
sædvanligt udförte mit daglige Arbejde, faldt
jeg pludselig om af Udmattelse og
laa paa Jorden i en længere Tid uden
at kunne hjælpe mig selv op. Jeg
maatte strax gaa tilsengs og var fra
dette Öjeblik af en Kröbling, I
Begyndelsen led jeg frygtelige Smerter
og maatte holde Sengen stadig i hele
ti Uger. Da jeg endelig blev i Stand
til at staa op, maatte jeg bruge to
Kjæpper for at kunne bevæge mig
lidt omkring i Huset, men efter en
kort Tids Forlob blev jeg nodsaget
til at lægge disse til Side og anvende
Krykker i Stedet. i denne
kummerfulde Stilling henlevede jeg 6i- Aar
og boede al den Tid i Nörre Tranders,
2- dansk Mil ö.st for Aalborg, ernærende
mig saa godt jeg kunde ved adskilligt
Haandarbejde. Min Religion var min
bedste Trost, og jeg bestræbte mig for
at opfylde mine Pligter som en
Hellig saa godt mine Omstændigheder
vilde tillade. Ligeledes levede jeg hele
Tiden i Haabet om, at jeg en Gang
skulde blive helbredet.
I Begyndelsen af September
Maaned 1876 blev jeg besögt af Brodrene
Knud H. Bruun og H. P. Iversen,
begge Missionærer fra Utah. Saa
snart de vare komne indenfor Doren,
fik Broder Bruun Öje paa mine Kryk-
ker, som stod i et Hjörne af Stuen,
og spurgte Iversen, hvem der brugte
dem, thi han vidste nemlig ikke, at
jeg var lam. Da han fik til Svar, at
det var mine og at jeg havde brugt
dem i flere Aar, udviste han stor
Med-fölelse for mig, og han spurgte, om
jeg ikke havde Tro til at blive
helbredet. Jeg svarede, at jeg fölte mig
forvisset om, at naar Herrens Tid
kom vilde jeg nok blive stærk igjen,
og endvidere, at jeg var vis paa, at
det vilde ske en Gang förend jeg
döde. Ældste Bruun spurgte mig, om
jeg fölte mig aldeles overbevist derom,
og jeg svarede ja. Jeg havde
nemlig i Forvejen havt tre forskjellige
Drömme, i hvilke jeg tydelig havde
set, at jeg skulde kaste mine
Krykker fra mig og gaa, ja endog löbe
ligesaa hurtigt som andre Folk.
Broder Bruun ’ foreslog nu fos -Broder
Iversen, at de vilde salve mig, og
med al den Tro, som de i Forening
med mig kunde opdrive, true
Svagheden i Jesu Navn indtil den forlod
mig.
Dette blev ogsaa strax gjort, og
under Administrationen fölte jeg mig
gjennemtrængt af en Kraft og
Indflydelse, som jeg aldrig tidligere havde
erfaret. Saa snart Brödrene vare
færdige med Salvelsen toge de afstecl
til Aalborg, hvor fra en Del Hellige
samme Dag skulde begive sig paa
Rejsen til Zion; men förend de rakte
mig Haanden til Afsked, betydede
Bruun mig, idet han pegede paa
Krykkerne, at jeg nu aldrig mere maatte
bruge disse. Jeg lovede at ville gjöre
som han sagde. Strax efter at
Brödrene havde forladt Huset rejste jeg
mig op fra Stolen, hvor jeg havde
siddet medens de administrerede til
mig, og opdagede til min store Glæde,
at jeg nu uden synderlig Anstrængelse
kunde gaa over Gulvet foruden Kjæp
eller Krykke. For endnu bedre at
pröve mine Kræfter gjorde jeg
For-sög paa at træde over en höj
Dör-tærskel og gaa ud af Huset. Ogsaa
dette kunde jeg gjöre med störste
Lethed. Fire Dage derefter gik jeg
tilfods hjem fra Forsamlingen i Aal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
