- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Förste Aargang /
71

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71 Erindringer fra Miss-ioken i Skandinavien.



godt Forhold til Kirken, bleve
repræsenterede; over 30 vare blevne
udelukkede. Ældste H. P. Jensen fra
Nörre Sundby, som efter Forfölgelsen
dersteds og i Aalborg var bleven
sendt af Ældste Forsgren til
Bornholm for at hjælpe Præst Aagren, kom
under Konferencen tilbage fra sin
Mission til nævnte Ö og berettede, at
omtrent 17 Personer i det Hele vare
blevne döbte dersteds.

Jeg skred nu i Forening med
Konferencen til at organisere en Gren af
Kirken paa Bornholm, og ligeledes
organiserede vi de Nydöbte i Nörre
Jylland (Aalborg of Omegn) i tre
Grene, samt indelte de Hellige i
Kjöbenhavn og Omegn i to Grene; den
ene of disse skulde holde
Forsamlinger paa Kristianshavn, hvor et
Lokale var bleven lejet i dette Öjemed.
Jeg gav de forsamlede Hellige megen
Undervisning angaaende Guds Riges
og Præstedömmets Orden—dets
forskjellige Kvorumer, Embeder og
Pligter. Ligeledes kaldte og ordinerede
vi flere Ældster og andre Embedsmænd
samt foreslog Kirkens almindelige
Authoriteter til Antagelse of de
Hellige i Danmark. Alle disse Forslag
bleve vedtagne med varme og
beredvillige Hjærter.

Det blev ogsaa vedtaget med
Begejstring, at vi under min Bestyrelse
skulde udgive et Maanedsskrift i det
danske Sprog, hvilket skulde være
Kirkens Organ i Skandinavien, og at
en större Udgave af Salmebogen,
affattet i Overensstemmelse med vor
Tro, skulde trykkes. Ældste J. P.
Lorenzen blev beskikket til at skulle
forestaa Udvalget af Salmer, og
samtidig beskikkedes han til at præsidere
over Kjöbenhavns Gren, medens
Ældste Chr. Christiansen indsattes
som Forstander for Menigheden paa
Kristianshavn.

Ældste Forsgren blev löst fra sine
nærværende Pligter i Kjöbenhavn og
beskikket til at tage en ung Præst med
sig og rejse til Öen Falster for der
at aabne Evangeliets Dör. Ældste
Dykes var under sit Ophold i England
bleven beskikket til at aabne en ny

Arbejdsmark i Sönder-Jylland, men
Omstændighederne havde bragt ham
til Aalborg, hvor han indtraf midt
under Forfölgelserne, og han maatte
derfor strax rejse til Kjöbenhavn, hvor
han havde opholdt sig til
Konferencen, og nu önskede han Tilladelse til
at gaa tilbage og virke en Tid i og
omkring Byen Slesvig for siden at
rejse hjem. Da det viste sig, at han
ikke kunde föle sig tilfreds med at
arbejde længere i den danske
Tjeneste, blev det overladt til ham selv
at bestemme naar og hvor hen han
vilde gaa."

SNOW EESÖGER AALBORG.

Strax efter Konferencens Slutning
bestemte Broder Snow sig til at rejse
til Aalborg for at sætte saadanne Ting
i Orden dersteds, som maatte være
nödvendigt. Fölgelig forlod han
Kjöbenhavn d. 26de August og ankom
efter heldig Dampskibsrejse til
Aalborg den fölgende Dags Morgen.
Broder H. F. Petersen mödte ham
paa Skibsbroen og ledsagede ham i
al Stilhed omkring til de Hellige uden
at de övrige af Folket vidste hvem
han var. Han holdt nu
Opbyggelses-Forsamlinger med Söskende i Aalborg,
Nörre Sundby og Kjeldgaardene i
Guddumlund Sogn. Paa sidnstævnte
Sted afholdtes en större Forsamling
d. 31te August (Söndag), ved hvilken
Lejlighed en fuldstændigere
Organisation af Kirken i Jylland fandt Sted.
De Hellige i Hals bleve saaledes
nærmere organiserede til en Gren
med N. P. Domgaard som Forstanden
og de Hellige i Kjeldgaardene og
Omegn ordnedes til en Gren og
gaves Niels Pedersen til Forstander.
Ældste H. F. Petersen opholdtes som
Forstander for Menigheden i Aalborg,
men da han nogle Dage senere
sendtes paa Mission til Norge, blev
Ole Chr. Nielsen ordineret til Ældste
af Erastus Snow og beskikket til
Forstander i hans Sted.

I Broder Snows Dagbog findes
endvidere Fölgende angaaende hans
Bestig til Jylland:

(Fortsættes i næste Nr-)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free