- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Förste Aargang /
75

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uddrag af Erastus Snows Dagbog.

75

vaagent Öje med os, men vor Styrke
samt vor Vagts Aarvaagenhed
afskrækkede dem fra at angribe os.

For at undgaa Black Hills (de sorte
Bjærge) paa den usikre Aarstid toge
vi ad en mindre befærdet Vej, der
löb langs med Platte Floden, som vi
derfor maatte gaa over gjentagne
Gange. Vi opdagede, at denne Vej
var ligesaa kort og fuldkommen saa
god som den anden, undtagen naar
der er Höjvande i Floden.

Da vi d. i2te November havde gjort
Holdt om Middagen ved Platte
Flodens Bredder bleve vi overfaldne af
omtrent 200 krigerske
Cheyenne-In-dianere, som vare tilhest og
bevæbnede til Tænderne for at gaa mod
Crow-Stammen. Deres Nedfart fra
Bakkerne imod vor Lejr skete saa
hurtigt, at vi næppe havde Tid til i
et Nu at bringe vore Trækdyr bagved
Vognene og stille os i en Kjæde
foran Lejren, förend de vare lige ved
os, men vor kjække Modstand og
Fremvisningen af Skydevaaben, med
hvilke vi vare godt forsynede, bragte
dem pludselig til at gjöre Holdt; og
da de intet ædlere Formaal havde
for deres Overfald end at plyndre,
foretrak de at adlyde vor Ordre om
af lade os uhindret passere ad Vejen.
Deres Hövdinger fremkom dernæst
med en Mængde Undskyldninger og
önskede at tage os i Haanden og
forlade os i Fred; vi föjede dem
strax i dette deres Forlangende. De
fortalte os derpaa, at deres Stammes
Hodvedlejr laa omtrent tre Mile
borte. Fra dette Sted förte Vejen os
bort fra Floden, idet den drejede
over Bjærgene til Laramie. Vi rejste
omtrent syv Mile og lejrede os for
Natten i Nærheden af nogle franske
Handelsmænds Lejr. Disse stode i
Forbindelse med Cheyenne-Indianerne.
I Nattens Löb kom, et Parti
Crovv-Indianere og bortdrev alle deres
Heste samt stjal et stort Anlal ditto
fra Cheyennernes Hovedlejr; og havde
det ikke været for vor Vagts
Paapas-senhed, vilde vi muligvis have fristet
samme Skjæbne.

Den 14de November om Middagen

ankom vi til Fort John eller Fort
Laramie, som det almindelig kaldes.
Dette Sted var nylig bleven kjöbt af
de Forenede Staters Regjering, og en
stor Besætning Soldater var bleven
indlagt dersteds omtrent d iste Juli
sidstleden. Disse vare nu i Færd
med at bygge Barakker og foretage
omfattende Forbedringer, medens
Regjeringen havde bragt et stort
Forraad af Födemidler, Klæder osv.
der til, i den Hensigt at hjælpe de
mod Vest dragende Emigranter. Major
Sanderson og hans Officerer modtoge
os venligt og forsynede os med
saadanne Gjenstande, som vi behövede,
til Indkjöbspris. Medens vi saaledes
kjöbte Mel for 2 Dollars og 60 Cents
pr. hundrede Pund, Sukker for 6 Cents
Pundet og andre Ting i Forhold,
erindrede jeg, at vi 25 Maaneder i Forvejen
paa samme Sted havde betalt 25 Cents
for et Pund Mel og en Dollar for et
Pund Sukker og Kaffe. Vi havde
bragt saa meget Korn med os fra
Dalen, at vi kunde give vore
Trækdyr en lille Portion hver Dag,
men nu var næsten vort Oplag forbi,
hvorfor vi kjöbte Mel, som vi
blandede med den Smule Korn, vi havde
tilovers, og ligeledes rörte det
i Vandet, som vi gave dem at drikke.
Dette tjente som en meget god Fode
for vore Heste og Muler.

Fra dette Sted rejste vi langs den
sondre Side af Platte Floden via
dens sydlige Arm og Fort Kearney.
Natten efter d. 14de November laa
vi i Lejr lidt nedenfor Fort Laramie
og d. 15de saa’ vi allerede Black
Hills i det Fjærne og befandt os i
den aabne og brede Platte Dal, som
strækker sig lige til Missouri Floden.
I Löbet af denne Dag og den
fölgende Nat rasede et frygteligt Uvejr
paa Bjærgene, som vi havde forladt
hinsides Laramie, og en stærk Blæst
fra den Kant bragte et Regnvejr
over os netop paa den Tid vi sloge
Lejr om Aftenen. En stor og höj
Klippevæg, under hvis Læside vi havde
slaaet Lejr, ydede os imidlertid Ly
mod Uvejrets Heftighed.

Den fölgende Dag gik vi over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free