- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Förste Aargang /
84

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

Erindringer fra Miss-ioken i Skandinavien.

havde forsynet sig med de nödvendige
Papirer samt havde besögt sine
Slægtninge i Aalborg og Omegn, begav han
sig den 5te Oktober i Forening med
Broder Johan August Ahmansen, der
var bleven sendt af Erastus Snow fra
Kjöbenhavn for at ledsage ham,
anden Gang paa Rejsen til Norge, og
de ankom til Österrisör d. 7de efter
en særdeles behagelig Sejlads i
Skipper Larsens Fartöj. Da Skipperens
Hustru ikke vilde tilstede Brödrene at
bo i hendes Hus, gik de op paa
en Klippe og bade ydmygeligt til
Herren om at aabne Vejen for dem,
saa at de maatte finde et Hjem og
faa Lejlighed til at forkynde
Evangeliet for Indbyggerne. Samme Aften
mödte de en Smed ved Navn John
Olsen, med hvem Broder Petersen
havde stiftet Bekjendtskab paa hans
förste Besög til Norge. Denne Mand
indböd strax Biödrene til at gaa med
sig til hans Hus, og her fandt de nu
et godt Hjem. Et Par Dage senere
fik Petersen Lejlighed til at prædike
og bære et godt Vidnesbyrd for en
stor Mængde Mennesker, som
uventet havde forsamlet sig i Olsens Hus.
De lyttede med spændt
Opmærksomhed til hvad der blev sagt. Brödrene
begyndte nu at holde Bibellæsninger
samt spredte Boger og Skrifter iblandt
Folket og forkyndte Evangeliet for
Mange, som kom ind baade fra Byen
og Landet for at tale med dem. Den
17de Oktober rejste Petersen til Röd
i Söndelev Sogn, hvor der fandtes et
Hammerværksted, der beskjæftigede en
hel Del Arbejdere. For dem bar han
et trofast Vidnesbyrd, og ligeledes
solgte han dem en Del Skrifter. Da
han ingen Pas havde bragt med sig
kunde han ikke faa Logis paa
Gjæst-givergaarden, men det lykkedes ham
derimod at faa Nattely hos nogle i
Nærheden boende Husfolk. Hans Pas
havde Politimesteren i Österrisör
forbeholdt sig. Næste Dag sejlede han
med Mesteren for Maskinværkstedet
tilbage til Byen, hvor han strax gjorde
den Opdagelse, at John Olsens Hustru
ikke længere vilde give ham eller
Broder Ahmansen Husly. De fandt

imidlertid strax et andet Hjem hos
Broder Svend Larsen, hvis Hustru
havde forandret sine Fölelser til Gunst
for Missionærerne. I Slutningen af
Maaneden rejste Ahmansen, som var
bleven træt af Missionslivet i Norge,
tilbage til Aalborg, og Petersen var
saaledes efterladt alene i dette fjærne
Land. Den 2den November holdt han
de n förste Forsamling i Röd, og
Dagen efter besögte han Eklands
Jærnværk, omtrent tre og en halv dansk
Mil fra Österrisör. Her blev han
jaget ud af Mesteren og maatte gaa
bort i den stærke Regn. I sit
Forsög paa at gaa over Fjeldene til
Söndelev forfejlede han Vejen, men
traf paa nogle Gaarde kaldet Skaavog,
hvor han endelig fik Nattelogis. Om
Aftenen benyttede han Lejligheden til
at bære Vidnesbyrd for Folkene paa
Gaarden, og han solgte dem en Del
Skrifter; men om Morgenen anmodede
Manden ham höfligt om ikke at tale til
Kvindfolkene om Mormonismen, da
han muligvis let kunde forföre dem. I
Söndelev kom han en Aften til at
tale til en liel Del Mennesker, som
havde forsamlet sig, ved hvilken
Lejlighed han nær havde overbevist en
tilstedeværende Skolelærer om
Sandheden af Evangeliets Fylde. Efter
hans Tilbagekomst til Österrisör holdt
han flere Forsamlinger, og d. 26de
Novbr, indlemmede han de to förste
Personer i Kirken ved Daab i Norge.
Navnene paa de To, som bleve döbte,
vare Peter Adamsen og John Olsen.
Saa snart det blev bekjendt iblandt
Folket, at denne Daabshandling havde
fundet Sted, opstod der öjeblikkelig
Forfölgelse mod Ældste Petersen, og
alleredeDagen efter (d.27deNovbr.)
stormede fire eller fem Mænd, som i
Forvejen havde forsynet sig med Brændevin
nok til at gjöre dem modige, lös paa Svend
Larsens Hus, hvor Petersen opholdt
sig. Efter at de under Eder og
Trusler længe havde banket paa, bröde de
omsider ind i Huset. Broder
Petersen havde dog forinden skjult sig saa
godt paa et Overværelse, at de maatte
forlade Huset uden at finde ham. I
Haab om at faa ham fat holdt de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free