Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Erindringer fra Miss-ioken i Skandinavien.
Denne havde imidlertid skjult sig
ganske forsigtigt inde i Skorstenen,
hvor Pöbelen ikke kunde finde ham,
uagtet de med Lys i Haand
under-sögte, som de troede, enhver Krog og
Hjörne i hele Huset. Först da
Pöbelen langt hen paa Natten var
bleven adsplittet ved Politiets
Mellemkomst, vovede Petersen at komme
frem i en alt andet end net Tilstand
fra sit uhyggelige Skjulested. Dagen
efter bleve Oprörerne indstævnede for
Retten, men de bleve ikke nogensinde
afstraffede. Söndag d. 14de kom en
Mand ved Navn Svend Peter Larsen
fra Frederiksstad til Österrisör for at
tale med Petersen. Denne Larsen var
en opvakt Mand, og Petersen, der i
liere Dage alvorligt havde bedet til
Herren om at aabne Vejen, saa at
han kunde komme bort fra Österrisöi
til et Sted, hvor han kunde gjöre mere
godt, betragtede ham som sendt af
Gud. Manden skulde til Bergen, og
Petersen besluttede strax at rejse med
ham. Efter derfor at have taget en
rorende Afsked med de faa
Medlemmer af Kirken i Österrisör forlod han
nævnte By d. 16de Decbr, med
Sluppen ,,Den gode Hensigt", som förtes
af hans nye Ven Svend Peter
Larsen. Næste Dag naaede de Arendal,
hvor Skipperen gjorde Ophold et Par
Dage, og denne Tid benyttede
Petersen til at tale med flere opvakte Folk
i Byen; iblandt disse var der en
Kjöbmand Scheveland, hvem han gav
et godt Vidnesbyrd og meddelte en
Del Skrifter. Den 20de fortsattes
Rejsen fra Arendal. Natten mellem
d. 22de og 23de havde Sluppen nær
sejlet paa et Skjær, og de Rejsende
frelstes kun fra Undergang ved at
Petersen, som havde Roret i Haand,
ved en Kraftanstrængelse drejede
Far-töjet rundt. Under denne Manövre
ramtes hans Hoved af
Storsejlsbom-men, og han mistede sin Hue, ellers
skete ingen Ulykke. Den 4de Januar
1852 naaede det lil’e Fartöj Mandal,
hvor man laa til Ankers en hel Uge.
Denne Tid benyttede Petersen til at
stifte Bekjendtskab og tale med
Folket i Byen. Ved en vis Lejlighed, da
han var bleven inviteret til Middag i
en Snedkermester Larsens Hus, blev
Værelset pludselig opfyldt med Folk,
for hvem han ifölge Opfordring
begyndte at prædike Evangeliet. En
Provst Vogt. som var en af Norges
bedste Talere og en af Storthingets
Medlemmer, var kommen ind under
Talens Löb, og saa snart den var
sluttet, bestræbte denne Mand sig for
at afstedkomme Forstyrrelse iblandt de
Tilstedeværende, idet han fortalte dem,
at en hel Del af hvad der var bleven
sagt var Usandhed. Da Petersen
opfordrede ham til at bevise, hvori det
Usande bestod, bad Provsten ham at
besöge sig næste Dag paa sit
Kontor, men da han havde fremsagt sine
Beskyldninger over for den hele
Forsamling, önskede Petersen, at han
ogsaa skulde fremföre sine Beviser
offentlig. Hr. Vogt nægtede at gjöre
dette under det Paaskud, at han ikke
kunde huske hvad der val1 bleven
sagt, da Talen var saa lang; derimod
anstrængte han sig fremdeles for at
opirre Forsamlingen, indtil den Del
af Folket, som holdt med Provsten,
styrtede frem tilsyneladende for at
ville gribe Petersen. Manden i Huset
traadte nu frem og erklærede, at
eftersom den Fremmede var en Gjæst i
hans Hus, tillod han ikke, at han blev
tilföjet nogen Overlast saa længe han
var under hans Tag. Derpaa fjærnede
Provsten sig tilligemed sine Venner,
hvorpaa Petersen samtalede længe med
de Andre, som bleve tilbage. Han
vandt flere Venner, af hvilke Nogle
senere annammede Evangeliet.
Omtrent midt i Jannuar Maaned forlod
Petersen Mandal og sejlede videre
med Skipper Larsen til Bergen, hvor
han indtraf omtrent d. 18de. Her
tilbragte han det övrjge af Vinteren og
boede hos en Ölbrygger Magnus, der
tilligemed sin Familie behandlede ham
meget gjæstfrit og venligt, uagtet
deres fattige Kaar. Da Politiet i
Ber-gen ikke vilde tillade ham at holde
nogen offentlig Forsamling, medmindre
han lejede en stor Sal for dette
Öje-med — og dette kunde han formedelst
Mangel paa Midler ikke gjöre —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
