Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
deres Stillinger indtil deres Eftertræ.
dere paa den ved Loven betegnede
Maade blive valgte, har vist, at faa
eller ingen Embeder bleve ledige i
August. Kongressen sluttede sin lange
Samling d. 8de August.
ægypten.
I August Maaned fandt flere
Smaa-træfninger Sted med afvexlende Held
mellem de engelske Tropper og Arabi
Paschas Armé, der fremdeles
for-skandsede sig mellem Kajro’ og
Alexandria. Efter lang Nölen gav den
tyrkiske Sultan endelig efter for
Englands Fordringer og erklærede Arabi
for en Forræder. Denne Erklæring
syntes Arabi imidlertid at modtage
med slörste Ro.
Som Aarsag til Krigen kan angives,
at Ægypten i en Aarrække har stiftet
en umaadelig Gjæld hos flere
europæiske Magter, navnlig i England og
Frankrig. En Del af de laante Penge’
blev vel anvendt til Hærens og
Flaadens Udrustning, til Kanalarbejder osv.,
men Störstedelen medgik dog til
Khedivens ösle Hofhold, hvoraf
Föl-gen var, at Folket blev bebyrdet med
ublu Skatter, större end det kunde
udrede. Saaledes kom den Tid, da
Ægypten hverken Tcunde præstere
Afbetaling eller Skatter, hvorfor
Frank-ri<y o" England satte Khediven under
et Slags Formynderskab ved at
anbringe en Mængde Europæere i de
vigtigere Dele af den ægyptiske
Administration. Dette bragte Armeen i
1880 til at gjöre Oprör, og Fölgen
deraf var, at Magten lidt efter lidt
gik over i de Indfödtes Hænder. De
Infödte, et af arabisk, tyrkisk og af
mange andre Nationaliteter
sammenblandet Folk, gjorde Forsög paa at
drive Europæerne ud af Landet og
vedtog en ny Forfatning, der gav den
hidtil raadende Khedive et Slags
Raad, bestaaende af nogle af Landets
bedste Mænd. Den nye Regjering
anerkjendte sin europæiske Gjæld,
men fordömte enhver anden
europæisk Indflydelse i Ægypten. Nu da
Ægypten er et vigtigt Led mellem
Storbritanniens to store Hoveddele i I
Europa og Asien, og da
Herredöm-met ved det ægyptiske Folks
Uafhængighedserklæring let kunde blive
truet for England, og Ægypterne
desuden paa alle Maader have forurettet
de indvandrede Europæere, var
England næsten ligefrem tvungen til at
tage et aktivt Skridt.
I det egentlige Ægypten, som
bestaar af en Landstrimmel omtrent
1600 engelske Mile lang og 350 Mile
bred mellem Middelhavet og Nilens
nederste Vandfald, findes omtrent
5,500,000 Indbyggere, nemlig 4,500,000
Arabere eller Fellaher, 600,000
Bedu-inere, 10,000 Tyrkere, 150,000
Koptere eller Efterkommere af Landets
oprindelige Befolkning (de gamle
Ægyptere), 3000 Abessiniere, 40,000
Nubiere og Soudanere (Slaver), 20,000
Jöder, 20,000 Grækere, 7000 Syriere,
10,000 Armeniere og henved 90,000
Fremmede af forskjellige
Nationaliteter, hovedsagelig Europæere. Andre
Statistikere angive den europæiske
Befolkning til 68,000. Fellaherne ere
en taalmodig og fredelig Folkerace og
have i sin Tid baaret deres Del af
Undertrykkelse. Det tyrkiske Element
fik först Indgang i 1517, da Sultan
Selim den iste overvandt Mamlukerne
og gjorde sig til Herre over Ægypten
samt gjorde Landet til en tyrkisk
Provins. Det virkelige ægyptiske
Element er bevaret i den koptiske Del
af Befolkningen, som ere Kristne af
den gamle monofysitiske Sekt, der af
Kanciliet i Chalcedon erklæredes for
kjættersk i det 5te Aarhundrede.
Endnu ere fölgende Brödre blevne
beskikkede til at virke som Agenter
for Morgenstjernen paa de efter
deres Navne angivne Steder:
Martin Jacobson, St. Charles.
N. C. Nielsen, Bloomington.
J. Johnson, Ovid.
Chr. Hogensen, Montpelier.
Chris. Johnson, Rich County.
David Jensen, Preston Ward.
Lars Larson, Willard City.
Sven Anderson, Harrisville.
J. A. Petersen, Salt Lake City.
Pouli E. B. Hammer, " «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
