Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Fixstjernerne.
Solen, som er en os forholdsvis
meget nær Fixstjerne, er en Stjerne
af Middelstörrelse, saa at de fleste
Fixstjerner antages at være af samme
Störrelse som Solen; og kun
forholdsmæssig faa Stjerner ere meget större
eller mindre end Solen.
Man betegner Stjernernes Klarhed,
deres Lysstyrke, ved tilsyneladende
Störrelse, og man ’skjelner mellem 6
Klasser Stjerner, som ere synlige for
det blotte üje, og desuden 8
Klasser Stjerner, som kun ere synlige
gjennem Teleskopet. De klareste
Fixstjerner kaldes Stjerner af förste
Störrelse, de mindre klare Stjerner af
anden Störrelse osv. indtil sjette
Störrelse. Til den sjette Störrelse höre
de svageste Fixstjerner, som man er
i Stand til at se med det blotte Öje
ved aldeles klar Luft. Til förste
Klasse höre i8, til anden omtrent 6o,
til tredie 200, til fjerde 500, til femte
omtrent 1200 og til sjette Klasse
omtrent 4000 Stjerner. Stjernerne af
syvende Störrelse ere synlige gjennem
et hvilketsomhelst Teleskop under
gunstige atmosfæriske Forhold. Jo
stærkere Teleskopet er, desto længere
naaer Iagttagelsen op i Fixstjernernes
höjere Klasser.
Stjernernes Klarhed er kun tildels
afhængig af deres virkelige Störrelse;
thi Lyskildens Beskaffenhed og
Afstandens Störrelse have ogsaa
Indflydelse paa Stjernernes större eller
mindre Klarhed. Man bör derfor
heller ikke antage, at de klareste
Stjerner tillige ere de störste. En mindre
Stjerne kan være klarere end en
större, naar hin er os nærmere end
denne.
Man kjender kun Afstanden til de
færreste Fixstjerner, og disse Afstande
ere saa store, at den almindelige
Maade at angive dem paa ikke
for-slaar her. For kun nogenlunde at
kunne gjöre sig en Forestilling om
disse Afstande, benytter man Lysets
Hastighed som Sammenligning. Lyset
gjennemlöber 41,000 danske Mil i
Sekundet, altsaa i et Aar ij Billioner,
eller ij Million Gange 1 Million Mil.
Denne i et Aar af Lyset gjennemlöbne
Strækning kaldes Lysaar, og
Angivelser af Afstande paa Fixstjernehimmelen
angives enten i Solafstande (Solens
Afstand fra Jorden som Enhed) eller
i Lysaar. Den os nærmeste
Fixstjerne staar paa den sydlige
Himmel i Stjernebilledet ,,Centauren" og
betegnes med a i Centauren; dens
Afstand fra os er 32 Lysaar. Naar
der altsaa foregaar en Forandring paa
denne Stjerne, saa erfare vi den först
3i>- Aar derefter, fordi Lysstraalen
bruger denne Tid om at naa fra
Stjernen til os. De fjærneste
Fixstjerner ere Tusinder af Lysaar borte
fra os. Men til nöjagtig at maale
Fixstjerne-Afstande paa Tusinder af
Lysaar, ere de Midler, som staa til
Videnskabens Raadighed ikke tilstræk,
kelige. Man kan kun
tilnærmelsesvis angive dem. Indtil Dato har man
kun maalt Afstandene af 10 Stjerner,
og iblandt disse den saakaldte
Polarstjerne; dennes Afstand er 42 Lysaar.
De Maalinger, som udfordres til at
bestemme slige Afstande, ere
forbundne med overordentlige
Vanskeligheder, og kun de mest fuldkomme
Maaleinstrumenter ere anvendelige
hertil. Man maa nemlig först finde
en meget lille Vinkel ved Maalinger,
og denne Vinkel hedder Parallakse.
Taagestjerner kaldes saadanne
Fixstjerner, som ere omgivne af en
cirkelrund, svagtlysende, hvidlig Glans,
der betegnes som Taage. Denne
Glans er stærkest i Stjernens
umiddelbare Nærhed og taber sig, uden
nogen bestemt Grænse, gradvis i
Stjernehimmelens fælles Lys. Dette
Fænomen forklares derhen, at de
forskjellige Verdeners Materie samler
sig, ifölge Verdenslovene, paa
uendelig mange Steder i Rummet til en"
kelte Systemer, og have i hvert Fald
en Bestræbelse efter at nærme sig
det fælles Midtpunkt, under hvilken
Proces de fortætte sig mer og mer i
det tilströmmende Materies Centrum
og opnaa paa denne Maade et fast
Himmellegemes Konsistents. Ved
Taagestjerner er Taagen den udenom
Fixstjernens Kjærne svævende
luftformige Materie, som endnu ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
