Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Redaktion sbemærkn inger.
Jilol^mUj-mven,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktör og Udgiver.
SUBSKRIPTION SPRIS:
En Dollar og fem og lyve Cents om Afret
i Forskud.
Enkelte Numre ti Cents.
Salt Lake City, December 1882.
MÆRKVÆRDIG HELBREDELSE.
Da vi er personlig bekjendt med de
Heste af fölgende Beretnings
Underskrivere, og véd, at de ere gode og
paalidelige Mænd, tör vi dristigt
anbefale Skrivelsen som Noget, der er
aldeles troværdigt:
"Om Foraaret 1852, da Evangeliet
först begyndte at gjöre Fremgang i
det indre Vendsyssel, fandtes der
iblandt Andre en temmelig stor
Familie i Stenbroen i Taars Sogn, som lod
sig döbe, iblandt hvis Medlemmer vi
ville nævne Broder Peter Chr.
Jensen, der nu fungerer som Biskop for
Mantua Ward, Box Elder County,
Utah. Broder Jensen havde en 83
Aar gammel Bedstefader ved Navn
Christen Christensen, som i flere Aar
stadig havde holdt Sengen og var
paa Grund af sin höje Alder meget
svag og afkræftet. Da de yngre
Medlemmer af Familien annammede
Evangeliet, var han ikke strax færdig til
selv at lade sig döbe, men vedblev
uafbrudt at læse i Bibelen, hvis
Indhold han sammenlignede nöje med de
af de Sidste-Dages Hellige udgivne
Skrifter. Saaledes hengik Sommeren,
men en Dag om Efteraaret kaldte
han sin Söns Hustru til Sengen og
hviskede til hende, at han nu
önske-de at blive indlemmet i Menigheden
ved Daab. Dette hans Begjær blev
ham strax tilstaaet, og Peter Chr.
Jensen, hans Sönnesön, tilligemed en an-
de n Broder bar ham ud af Huset og
omtrent 500 Alen ned ad en Bakke
til en lille Bæk, hvor Ældste Mads
Chr. Jensen forrettede
Daabshandlin-gen. Saa snart han var bleven döbt,
rakte Brödrene deres Hænder frem
for at ville hjælpe ham op af
Vandet, men han undslog sig deres
Bistand og sprang ved egen Hjælp og
tilsyneladende med störste Lethed
op ad den stejle Skrænt, der var
omtrent 6 Fod höj, og löb derpaa
opad Bakken, som Brödrene havde
baaret ham ned ad, saa let som en Hind;
og han kom hjem til Huset förend
nogen af de Andre, der havde fulgt ham
til Döbestedet. Hans Ungdomskræfter
syntes pludselig at være vendte tilbage,
og i Stedet for at gaa tilsengs igjen
blev han nu bemægtiget af en
overordentlig Nidkjærhed til at ville vandre
ud og forkynde Evangeliet for sine
Slægtninge. En ubehagelig
Tunghö-righed, som han havde lidt af i en
længere Tid, forlod ham samtidig, og
hans Hukommelse og Forstandsevner
styrkedes paa en mærkværdig Maade,
saa at han med stor Klarhed kunde
fremsætte Evangeliets Principer for de
Mange, han indlod sig i Samtale
med, og bære et kraftigt Vidnesbyrd
om Sandheden af hvad han havde
annammet samt om sin mirakulöse
Helbredelse fra sin tidligere Svaghed.
Altid var han fuld af guddommelig
Glæde, og i Særdeleshed naar han
vidnede for Folk om Evangeliet,
hvilede der ham altid et lyksaligt Smil
paa Kinden. Folket i Almindelighed,
men navnligen hans Naboer og
Bekjendte, bleve höjlig forbausede over
den gamle Mands Evner og
Nidkjærhed, og i Særdeleshed over hans
Helbredelse. At det bragte en Del
af dem til en nærmere Undersögelse
af Evangeliets Principer og til at
slutte Pagt med Herren, er en
Selv-fölge.
Indtil han emigrerede fra Danmark
om Efteraaret 1853 vedblev gamle
Christen Stenbroen, som man
almindelig kaldte ham, næsten uafbrudt at
vandre omkring fra Sted til Sted for
at prædike Evangeliet, og flere Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
