Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
af Arresten mod vedbörlig Advarsel
om, at de ved at gjöre sig skyldige i
nogensomhelst saadan ulovlig
Handling, strax ville paaföre sig ny retslig
Forfölgning, uden at der forövrigt
paalægges enten dem eller de tidligere
Lös-ladte nogen Forpligtelse med Hensyn
til Opholdsted i Mellemtiden, indtil der
kan blive Spörgsmaal om
Höjesterets-dommens Exekution. Ved derfor at
anmode Herr Byfogden om at bevirke
den i ommeldte Henseende fornödne
Forföjning truffen for samtlige
Angjæl-dendes Vedkommende, skal jeg med
Hensyn til den i Deres sidste Skrivelse
indeholdte Forespörgsel ikke undlade
at ytre, at det Udfald, Justitssagen imod
Mormonerne har faaet ved den til
Hoj-esteret indankede Overretsdom,
vistnok ikke i retslig Henseende endnu
kan have forandret sig, men at det
forövrigt væsentlig maa bero paa de
specielle Omstændigheder i Tilfælde, hvor
Spörgsmaal kan opstaa om Ansvar for
dem, hvor vidt dette med Strænghed,
bör gjöres gjældende, hvilket,
formentlig i al Fald ikke bör undlades, saa
snart deres Religionsövelse maaske gaar
udenfor det rent Private eller giver
nogensomhelst Anledning til Forargelse.
Moss, d. 3die Maj 1853.
Birch Reichenwaldt
„Efter at vi nöje havde overvejet
ovenstaaende Skrivelse," beretter
Ældste Dorius", samt havde havt en
Samtale med de fængslede Brödrene paa
Elverhöj, og det ligeledes var Chr.
Larsens Önske, at vi skulde modtage delte
Tilbud om Frihed, bleve vi enige med
hverandre om at gaa ud af Arresten.
Den 5te Maj om Formiddagen forlode
vi derfor Raadstuen og gik til
Forstander J. Johansens Hus, hvor vi nöde en
kjærlig Modtagelse. Samme Aften var
et betydeligt Antal Brödre forsamlet i
Raad. De fleste af os talte, og vi vare
overordentlig glade fordi vi nu, efter et
halvt Aars Fængsling, atter kunde
samles med hverandre og tale om Guds
Riges Anliggender.
Jeg vil her bemærke, at medens vi
sadde i Arresten indsendte vi
adskillige Skrivelser for at tilbageslaa de
Lögne, som bleve rettede mod os.
Foruden Söskende var der ogsaa flere
Fremmede, som besögte os i Arresten.
Iblandt disse vil jeg især nævne en Mand
ved Navn Carl Widerborg. Han besögte
os allerede i November Maaned og
bestræbte sig fra den Tid af, saa vel ved
Læsning af vore Skrifter som ved at
söge Selskab med Söskende, for at gjöre
sig bekjendt med vor Lære. Han
valen Mand med et fordomsfrit Sind. Da
han stiftede Bekjendskab med os, var
han Ivjöbmand i Frederiksstad, men
havde tidligere været Skolelærer og
ofret sin Ungdom til Studium,
hvisaar-sag han var i Besiddelse af gode
Kundskaber. Desuagtet udma^kede
han sig ved sin store Ydmyghed, og
den store Kjærlighed, han udviste mod
os. Han gav os mange Raad med
Hensyn til at före vor Sag, da han ogsaa
var godt bevandret i politiske
Anliggender. Endog forend han blev döbt
virkede han meget for Sandhedens
Udbredelse. Som Bevis herpaa vil jeg
bemærke, at han i Januar Maaned
rejste til Kristiania ene og alene for at
paatale vor Sag for Kirkedepartementet.
I Sandhed vi glædede os meget over
denne trofaste Ven, som vi havde
vundet os, og vi gjorde os store
Forhaabninger om ham.
Han blev döbt d. 4de Marts 1853, og
den fölgende Dag besögte han os i
Arresten, hvor vi ordinerede ham til Præst.
Fra den Tid af virkede han i Forening
med de Brödre, som vare paa fri Fod
(navnlig Broder Beckström) for at
udbrede Evangeliet, og deres Arbejde
var saa frugtbærende, at da vi kom
ud af Arresten talte Menigheden
dobbelt saa mange Medlemmer, som den
gjorde da vi bleve berövede vor
Frihed. Heraf ses det tydeligt, at hvad
Gud den Almægtige vil have udfort
kan intet Menneske forhindre. Uden
Tvivl tænkte Amtmand Birch
Reichen-waldt samt de andre Embedsmænd, at
de ved at kaste os i Fængsel snart
vilde gjöre Ende paa „Mormonismens"
Fremgang i Norge, men han tilligemed
alle Andre, som havde havt denne
Forhaabning, bleve i Sandhed skuffede
i deres Forventning."
Saa snart Ældste Beckström var kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
