Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Biografiske Skizzer. 38
ren vilde undervise mig derom fra
Tid til anden, eftersom
Omstændighederne maatte fordre.
I Generalkonferencen, afholdt i
Kjöbenhavn d. 6te Oktober 1853, blev
jeg beskikket til Præsident for
Kjöben-havns Konference. Den indbefattede
hele Sjælland, den störste og mest
folkerige Ö i Danmark, tilligemed
Hovedstaden. I November Maaned
gjorde Broder Van Cott Akkort med en
Skibsreder (Hr. Balin), om at bringe,
vore Emigranter til England,
forudsat at han (Balin) kunde faa Alting
desangaaende ordnet til en bestemt
Dag. Hr. Balin rejste til England for
at tilvejebringe Skibene, men kom ikke
tilbage förend to Dage efter den
bestemte Tid, hvorfor Præsident Van Cott,
der var ængstelig for at faa Emigranterne
afsted saa hurtig som muligt, sluttede
en anden Akkort med Hr. Ryberg,
en Brodersön af Hr. Balin.
Emigrationen, som talte omtrent 700 Sjæle,
forlod Kjöbenhavn henimod Slutningen
af December, og Præsident Van Cott
ledsagede Selskabet til Liverpool. En
Morgen, medens Præsidenten var
fraværende, kom Broder P. O.
Hansen til min Bopæl og fortalte, at Hr.
Balin var meget vred over Van Cotts
Handlemaade imod ham og truede med
Hævn. Hansen, der var bange for, at
noget Ondt skulde hænde, sagde, at Balin
önskede at tale med mig. Aldrig saa
snart var han gaaet, förend Hr. Balin
selv kom ind. Efter at han havde
fortalt mig, hvem han var, spurgte han,
om ikke jeg kunde möde ham paa
hans Kontor Kl. 6 om Eftermiddagen
og tage Forstanderen for Kjöbenhavns
Gren med mig. Jeg lovede at gjöre
saa. Fölgelig mödte jeg og
Forstander O. C. Olsen, ifölge Bestemmelse,
og efter at vi havde taget Sæde i
hans store elegante Kontor, fremkom
han med en lang Liste af
Beskyldninger mod Præsident John Van
Cott og foreslog, at vi skulde afsætte
vor Præsident, og i hans Sted beskikke
hans Raadgiver P. O. Hansen, som
egentlig bestyrede Missionen under
Van Cotts Fraværelse. Bevæbnet med
disse Beskyldninger, i Forbindelse med
vor Indflydelse over de Hellige, vilde
vi, efter hans Mening, kunde gjöre
denne Forandring med störste Lethed.
Jeg skal ikke gjöre noget Forsög paa
at gjengive Samtalen, som
udvex-ledes mellem denne Hr. Balin og mig
i over fire Timer, men lad det være
nok at sige, at han baade prövede paa at
kjöbe os for Penge og at gjöre os
bange, og da han ikke kunde opnaa
sin Hensigt derved, sögte han at
overtale os. Han var en kristnet Jöde,
og en mere listig og snu Person har
jeg aldrig truffet sammen med. Selv
havde jeg ikke kunnet tale med
Præsident Van Cott, medens han var i
Kjöbenhavn,og fölgelig var jeg ubekjendt
med hans Forretningsanliggender, og
den Eneste, der kjendte dem, syntes at
være fuld af Frygt og onde Anelser.
Men netop den Aften erfarede jeg
Sandheden af Jesu Ord til sine
Disciple: „Naar de overantvorder Eder
(for Fyrster og Konger), da sörger
ikke for, hvorledes eller hvad I skulle
tale, thi det skal gives Eder i den
samme Time". Dette var Tilfældet
med mig den Aften. Ved de Svar,
som lagdes i min Mund ved denne
Lejlighed, lærte jeg Mere angaaende
sande og rigtige Evangeli-Principer,
og i Særdelshed om Præstedömmets
Orden, end jeg nogensinde tidligere
eller sildigere har lært i lige lang Tid.
Hr. Balin truede med at ville bruge
sine Midler og sin Indflydelse for at
opbryde os. Han vilde oftentliggjöre
sine Beskyldninger i Bladene og i vore
Forsamlinger. I Stedet for at
beskytte os med Politiet og Militæret;
som han foregav at have gjort, vilde
han nu kaste vor Præsident i
Fængsel og bruge alle mulige Midler til vor
Oplösning og Adsplittelse osv. osv.
Hertil svarede jeg, at Værket var af
Gud, og at det ikke laa i Menneskets
Magt at opbryde det. Efter den Aften
hörte jeg ikke mere til Hr. Balins
Planer. Naar jeg siden mödte ham
paa Gaden i Kjöbenhavn, tog han
altid Hatten af og bukkede ærbödigt
for mig, og naar Præsident Van Cott
derefter ved en eller anden Lejlighed
havde et eller to Dosin Passagerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
