Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Biografiske Skizzer. 40
Omstændigheder, som den Gang
omgave os i Kjöbenhavn. Ved en vis
Lejlighed, da jeg fölte mig meget
nedtrykt paa Grund af den grumme
For-fölgelse, der rasede mod os, gik jeg
som sædvanligt til denne indviede Plet,
og medens jeg laa paa mine Knæ og
anraabte Naadens Trone om Mod og
Kraft til at bære den tunge Byrde,
hörte jeg en Röst, der löd ligesaa
tydelig som naar en Mand taler til en
anden, sigende: Vær ved godt Mod;
Alt er vel". Jeg stod op, og fyldt med
Guds Kraft gik jeg nu ned i
Gothersgade, der var fuld af Folk, som
marscherede ned til Skandinavisk
Hotel, hvor vore Forsamlinger afholdtes.
De fleste af den der forsamlede
Mængde havde Ondt isinde, men jeg
fölte mig i Besiddelse af Kraft nok til
at overvinde dem alle. Den störste
Uorden herskede, men uden at Nogen
i dette Öjeblik kjendte mig, gik jeg
gjennem hele Pöbelskaren, der fyldte
Gaarden, Porten og Gaden udenfor,
og da jeg kom op paa vort
Forsamlingslokale i 2den Etage, var dette
fuldt af Fredsforstyrrere af den værste
Slags. Men saa snart jeg aabnede
min Mund og begyndte at tale,
forstummede al Uorden. Gjennemtrængt
af Guds Aand og Kraft bar jeg nu
Vidnesbyrd om Evangeliets Sandhed,
indtil de Forsamlede bleve saa stille
og rolige som Midnattens Slummer,
og mange af de Tilstedeværende bleve
siden döbte. Jeg kunde nævne mange
lignende Tilfælde, men jeg maa nu
forlade disse skjönne og behagelige
Scener fra min tidligere Erfaring i
„Mormonismen" og vende mit Ansigt mod
det forjættede Land.
Den 18de April 1857 forlod jeg
Kjöbenhavn tilligemed min Hustru og
fire Börn, Theodore, Oscar, Josephine
og Harold; den sidstnævnte var tre
Maaneder gammel. Da vi stege i en
Drosche for at kjöre til
Dampskibsbroen, bleve vi omringede af en Pöbel
hob, der gjorde Forsög paa at beröve os
Börnene; og det vilde ogsaa have
lykkedes dem at gjöre dette, hvis ikke
Politiet i Tide var kommen os til
Hjælp. Jeg blev beskikket til Leder |
fjr Selskabet til England, og efter tre
Dages Rejse ankom vi i god Behold
til Grimsby, hvor vor livlige Ven,
Broder John Kay, mödte os. Vort
Selskab bestod af omtrent 540 Sjæle.
I Liverpool gik vi ombord paa
Sejlskibet „Westmoreland" fra Philadelphia,
og efter syv Ugers Sörejse ankom vi
til nævnte Stad. Den förste Nyhed,
som blev os meddelt ved vor Ankomst,
var, at Parley P. Pratt var bleven
snigmyrdet, og at Præsident Buchanan
havde sendt en stor Armé op mod
„Mormonerne". Fra Philadelphia rejste
vi med Jærnbane til Iowa City. Her
blev jeg beskikket til at skulle gaa
med Haandkarrekompagniet til
Florence, medens min Familie skulde
tage med Vognkompagniet. Fra
Florence havde jeg Lejlighed til at rejse
i min Families Selskab til Salt Lake
City , hvor vi ankom d. 13de
September. Vi passerede forbi Buchanans
Armé paa Sletterne, men da
Soldaterne rejste paa den sondre Side af
Platte-Floden og vi paa den nordre,
saa’ vi dem ikke. Vi mödte imidlertid
Joseph W. Young, som var paa Vejen
til Europa for at kalde alle
Utah-Missionærerne hjem. Jeg tilligemed min
Hustru og fire Börn naaede Zion i
bedste Velgaaende, i Overensstemmelse
med Franklin D. Richards’
Forudsigelse.
Efter at vi havde hvilet os i
nogle Dage blev jeg kaldet til at
gjöre en Tur til Echo Kanyon. Jeg
kjörte 25 Mands Baggage paa en lille
Vogn, og saa var Vognkassen endda
næppe halv fuld. Da jeg havde været
i Echo Kanyon i sexten Dage kom der
Bud efter mig, at jeg skulde komme
tilbage til Salt Lake City, efterdi min
Hustru var bleven saa syg, at man
troede ikke hun kunde leve. Det tog
mig kun nogle faa Timer med at
kjöre til Staden, og ved min Ankomst
opdagede jeg, at vor gode Ven
Erastus Snow og hans kjærlige Familie
havde vaaget over min Familie Nat og
Dag lig saa mange Engle. Saa snart
min Hustru havde samlet Kræfter nok
til at kunne tale sagde hun til mig, at
hun laa for Döden, og vilde allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
