Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktionsbemærkninger.
56
Myt$enMjemmt,
Et Maanedsskrift.
ANDREW JENSON,
Redaktör og Udgiver.
SUBSKRIPTIONSPRIS:
En Dollar og fem og tyve Cents om Anret
i Forskud, med sex Præmieblade.
En Dollar for Bladet alene.
Salt Lake City, April 1883.
OM NAVNEFORANDRING.
Det har været en almindelig Skik
iblandt vore skandinaviske Söskende,
at de efter deres Ankomst her til
Territoriet have forandret deres Navne i
saadanne Tilfælde, hvor Sönnen eller
Datteren ifölge gammel skandinavisk
Skik ikke havde samme Efternavn
som Faderen. Man har troet, at
denne Forandring paa det Bestemteste
var tilraadt af Kirkens Authoriteter,
hvisaarsag de Hellige ugjærne, men for
at være lydige til Raad, have
underkastet sig den derved opstaaede
Ubehagelighed, uden dog i Virkeligheden at
ane, hvilken Forvirring og Usikkerhed
det beredte dem selv og Andre. Det
Hele synes imidlerted at bre ro paa en
Misforstaaelse. Efter at vi i vort
historiske Fag havde truffet paa saa
mange Vanskeligheder og været ledt
paa Vildspor saa ofte samt havde
erfaret, at der herskede en almindelig
Utilfredshed desangaande, besluttede
vi at indhente en Forklaring om
Sagen hos netop de af Kirkens ledende
Mænd, som vi troede havde foreslaaet
Navneforandringen. Vi forklarede for
dem det Ubehagelige i at Personer, som
havde betalt deres Tiende og Ofringer
i de gamle Lande og ofte vare vidtlöftig
omtalte i Kirkens Boger og Protokoller
dersteds, forandrede deres Navne efter
Ankomsten her til, da de i saadanne
Tilfælde aldrig i Historien kunde vente at
blive betragtede som de samme Perso-
ner. Svaret var, at Hensigten havde
aldrig været, at Saadant skulde finde
Sted, da det Uhensigtsmæssige deri
jo maatte vare iöjnefaldende for
Enhver, men man önskede kun at
indprente det skandinaviske Folk, at for
Slægtregister og Optegnelsers Skyld var
det ubetinget heldigst, at Börnene
havde samme Efternavn som
Forældrene, og derfor önskede man gjærne,
at Skandinaverne skulde optage den
for Amerika og de fleste andre
civiliserede Nationer almindelige Skik, at
vælge et Familienavn og beholde samme.
Da vi derpaa forklarede, at den Skik at
giveBörnene Faderens Fornavn til
Efternavn, med en Tilföjning af Ordet „sön"
eller „sen", allerede hörte til det
Forsvundne, og at man i det mindste i
Danmark for længe siden havde antaget
Familienavne, blev jeg betydet, at dette
var Alt hvad der forlangtes, og Kirkens
Authoriteter vilde derfor ikke tilraade
nogen videre Forandring; dog for
fremtidig Vejlednings Skyld skulde de
foretrække, om vedkommende Hellige
ved Nedskrivningen af deres Navne
i Begavelseshuset vilde föje deres Faders
Efternavn til deres eget i Parentheses,
men ellers var der ingen
Nödven-dighed for at bruge det i
Forretningsanliggender eller deres daglige Liv.
Dette var bestemt saaledes som vi selv
havde opfattet Sagen, og vi tro, at
de allerfleste af vore skandinaviske
Söskende ville indse det Fornuftige
og Rimelige heri. Vi vil give et
Exempel. Dersom en Mand hedder
Christian Jensen, og hans Fader hedder
Jens Jakobsen, saa kan han indgive
sit Navn Christian Jensen (Jakobsen),
men aldrig bruge Jakobsen ved
andre Lejligheder, hverken i
Tiende-Bö-gerne eller Ward-Optegnelserne, kun
i saadanne Protokoller, hvor der bliver
Tale om Undersögelse af Slægtregister.
Vi ’haaber, at denne korte
Forklaring vil svare til Hensigten, og at
vore skandinaviske Söskende i
Fremtiden ikke mere ville ulejlige hverken
dem selv, deres Venner, Legislaturen
eller vi Historieskrivere med denne
höjst ubehagelige og forvirrende
Navneforandring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
