Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solen.
73
Solens Rotation er kjendelig paa de
Pletter, som ere synlige paa dens
Overflade og som samtidigt rykke fra
Öst til Vest. Disse Solpletter blive
sædvanlig först synlige paa den
öst-lige Rand, gaa dernæst tværs over
Skiven og forsvinde paa den vestlige
Rand. En saadan Plet bliver
imidlertid paa et og samme Sted paa Solen
og ser kun ud som den flytter sig
paa Grund af Solkuglens Rotation.
Af Retningen af disse Pletters
tilsyneladende Bane slutter man sig til
Beliggenheden af Solens Axe og
Ækvator.
Solpletterne, der ses som
mørkebrune Pletter paa Solskiven, ere af
meget forskjellige Störrelser; man har
iagttaget dem fra nogle Kvadratmiles
Störrelse indtil en Flade 16 Gange
saa stor som Jordens Overflade og
af de mest forskjellige Former. *
* * Ved Anvendelse af meget
stærke Instrumenter har man
iagttaget Strömminger i Pletterne, först en
drejende, hvirvlende Bevægelse indadtil
og dernæst, at Lyset udbreder sig
lidt efter lidt over Pletten, saa at
denne tilsidst ganske forsvinder.
Undertiden kan en Solplet bevare sit
Udseende under flere Omlöb,
hvorimod de fleste forsvinde eller skifte
Form efter faa Dages Forlöb.
Antallet af de Pletter, som
samtidigt ere synlige paa Solskiven, er
meget forskjelligt; i Löbet af n Aar
foröges og formindskes Antallet af
Pletterne. Paa den Tid, hvor et
Maximum fandt Sted, hvor altsaa de
fleste Pletter samtidig vare synlige,
har man talt indtil 80 Pletter paa en
Gang, dels enkelte Pletter, dels i
Plettegrupper; paa den derimod, da
et Minimum fandt Sted, hvor altsaa
de færreste Pletter kunde ses, har
man i Löbet af flere Maaneder ikke
opdaget en eneste Plet paa Solskiven.
1870 og 1881 vare Maximum Aar.
De fleste Pletter findes i en Zone,
som ligger mellem 3 og 40 Grader
nord og syd for Solens Ækvator.
Nærmere ved Ækvator og Polerne
har man kun yderst sjælden set
Pletter. Dette synes imidlertid ikke at
have været Tilfældet i alle
Aarhundreder.
Solpletterne opstaa ved Afköling af
Substantser, som paa Grund af den
höje Temperatur ere tilstede i
Gasform i Solens Atmosfære. Disse
Gasarter blive udstödte med et Tryk af flere
hundrede tusinde Atmosfærer fra Solens
Indre, hvor der rimeligvis hersker en
Hede af nogle Millioner Grader.
Afstanden fra Sollegemet og
Indvirkningen af det kolde Verdensrum
frembringe nu en gradvis Afköling af disse
tildels metalliske Gasarter, som
derved blive mörkere, tættere og tungere
og söge tilbage til Sollegemet. Denne
Proces staar i Forbindelse med Solens
Skin.
I ældre Tider var den Anskuelse
mest fremherskende, at Solen var et
brændende Legeme, en fast, glödende
Masse, omgivet af et Ildhav; men
siden Slutningen af forrige
Aarhundrede er den Mening mest almindelig,
at Solen bestaar af en fast, mörk,
kugleformig Kjærne, omgivet af en
lysende Atmosfære (Fotosfæren), og denne
Fotosfære antog man at være i en
fosforecerende eller elektrisk Tilstand.
I den nyeste Tid er man ved
spek-tralanalytiske Undersögelser af
Sol-straalerne kommen til den Antagelse,
at en virkelig Glöden af Substantser
paa Solens Overflade finder Sted.
Spektralanalytiske Forskninger have
allerede godtgjort, at der i Solen
findes: Barium, Zink, Kobber, Kobalt,
Nikkel, Jærn, Mangan, Krom
Magnesium, Kalcium, Natrium, Ilt og Brint.
Som Fölge af Solens Hede ere ogsaa
Metallerne der i en luftformig
Tilstand, hvorved de blande sig med Solens
Atmosfære, at hvilken navnlig
hvid-glödende Brint er en væsentlig
Bestanddel; de Dele af disse Gasarter,
som ved Tryk slynges udenfor
Solatmosfæren, frembringe de rosenröde
Flammer ved Solens Rand, de
saakaldte „Protuberanser", som tidligere
kun vare synlige ved Solformörkelser,
men som ved Hjælp af de i den nyeste
Tid opfundne Instrumenter ere synlige
til enhver Tid, naar de ere tilstede.
(Fra „Astronomiens Hovedlærdomme".)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
