Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Mose Syner.
Hvem er Du? thi se, jeg er en Guds
Sön i hans Enbaarnes Lignelse; og
hvor er din Herlighed, at jeg skulde
tilbede Dig? thi se, jeg kunde ikke
beskue Gud, uden at hans Herlighed
kom over mig, og jeg blev forklaret
for hans Aasyn. Men jeg kan som et
naturligt Menneske se paa Dig. Er
det visselig ikke saaleles? Velsignet
være min Guds Navn, thi hans Aand
har ikke ganske forladt mig; ellers,
hvor er din Herlighed? thi til mig
er det Mörke, og jeg kan skjelne
mellem Dig og Gud; thi Gud sagde
til mig: Tilbed Gud, og ham alene
skal Du tjene. Vig bort, Satan! bedrag
mig ikke; thi Gud sagde til mig: Du
er efter min Enbaarnes Lignelse. Og
ligeledes gav han mig Befalinger, da
han kaldte mig ud af den brændende
Tornebusk, sigende: Paakald Gud i
min Enbaarnes Navn, og tilbed mig.
Og atter sagde Moses: Jeg vil ikke
aflade at paakalde Gud; jeg har andre
Ting at adspörge ham om, thi hans
Herlighed har været over mig, og det
er Herlighed til mig; derfor kan jeg
skjelne mellem ham og Dig. Vig bort, Satan!
Og da Moses havde sagt disse Ord,
raabte Satan med höj Röst; og
han rystede Jorden og böd,
sigende: Jeg er den Enbaarne, tilbed
m’g- Og det skete, at Moses begyndte
at frygte saare; og da han begyndte
at frygte, saa’ hans Helvedes Bitterhed.
Desuagtet erholdt han Styrke ved at
paakalde Gud, og han befalede,
sigende: Vig bort, Satan! thi denne ene
Gud, hvilken er Herlighedens Gud, vil
jeg alene tilbede. Da begyndte Satan
at skjælve, og Jorden rystede; og
Moses fik Kraft og paakaldte Gud i
den Enbaarnes Navn, sigende til Satan:
Vig bort. Og det skete, at Satan
raabte med höj Röst, med Graad og
Jamren og Tænders Gnidsel, og veg
bort fra Moses, saa at han saa’ ham ikke.
Og se, Moses bar Vidnesbyrd om
dette, men paa Grund af Ugudelighed
findes det ikke iblandt Menneskenes
Börn. Og da Satan havde forladt
Moses skete det, at Moses, som var
fuld af den Helligaand, hvilken bærer
Vidnesbyrd om Faderen og Sönnen,
oplöftede sine Öjne til Himmelen, og
da han paakaldte Guds Navn, saa’
han atter hans Herlighed, thi den
hvilede paa ham, og han hörte en
Röst, sigende: Salig er Du, Moses,
thi jeg, den Almægtige, har udvalgt
Dig, og Du skal blive stærkere end
mange Vande; thi de skulle adlyde din
Befaling som om Du var Gud; og se,
jeg er med Dig, ja til dine Dages
Ende; thi Du skal udfri mit Folk,
mit udvalgte Israel, fra Trældom.
Og det skete, medens Rösten endnu
talede, at han kastede sine Öjne mod
Jorden og saa’ hele dens Overflade; og
der var ikke en Partikel deraf, som
han ikke saa’ og beskuede ved Guds
Aand. Og han saa’ ligeledes dens
Indbyggere, og der var ikke en Sjæl
uden han saa’ den, og han beskuede
dem formedelst Guds Aand. Og deres
Antal var stort, ja de vare utallige
som Sandet ved Havets Bred. Og
han saa’ mange Lande, og hvert
Land blev kaldet Jord, og der vare
Beboere paa deres Overflade.
Og det skete, at Moses paakaldte
Herren og sagde: Sig mig, jeg beder
Dig, hvorfor disse Ting ere saa, og
hvorved Du dannede dem? Og se,
Guds Herlighed omstraalede Moses,
saa at Moses stod i Guds Nærværelse,
og han talede med ham Ansigt til
Ansigt, og den Herre Gud sagde til
Moses: I mit eget Öjemed har jeg
skabt disse Ting. Her er Visdom, og
den forbliver i mig. Ved min Magts
Ord har jeg skabt dem, hvilket er
min enbaarne Sön, som er fuld af
Naade og Sandhed. Og jeg har skabt
utallige Verdener, og jeg har tillige
skabt dem i min egen Hensigt, og
ved Sönnen, som er min Enbaarne,
har jeg skabt dem. Og den förste Mand
af alle Mennesker har jeg kaldet
Adam, hvilket er mange. Men jeg
giver Dig kun en Beretning om denne
Jord og sammes Indbyggere; thi se,
mange Verdener ere forgangne
formedelst min Magts Ord, og der ere
ogsaa mange, som nu staa, og de ere
utallige for Mennesket, men for mig
ere alle Ting talte, thi de ere mine,,
og jeg kjender dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
