Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Niels Wilhelmsens Biografi. 307
Ejere af en Gaard og havde deres
gode Udkomme.
Jeg tjente fremdeles for mit Bröd hos
Fremmede og glædede mig ved at
komme hjem en Gang imellem for at
besöge min gamle Moder, som elskede
mig med en sand Moders fulde
Kjærlighed; hun flyttede omsider til hendes
Datter Christiane, hvor hun havde det
godt i hendes sidste Dage.
I mit to og tyvende Aar blev jeg
udskrevet til Soldat, og med rörte
Fölel-ser forlod jeg min gamle Moder, og
övrige Slægtninge samt min Födeegn,
og mödte d. lode Maj 1846 i
Kjöbenhavn ved det iste Artilleri-Regiment.
Jeg blev opstillet iblandt de övrige
Rekrutter i Strandgadens Kaserne paa
Kristianshavn, hvor vi bleve inddelte,
og jeg blev ansat ved 7de Batteri under
Kaptejn Baggesen. Skoletiden varede
i næsten sexten Uger. Paa den Tid
havde Underofficererne Lov til at bruge
Stokken og prygle Soldaterne, hvilket
de heller ikke forsömte at benytte sig
af; og jeg kan sige med Sandhed, at
i omtrent 13 Uger var der ikke en
Rekrut, som kunde sige sig fri for Prygl
en eneste Dag. Men saa kom der en
kongelig Befaling gjennem
Krigsministeriet, at ingen Soldat maatte tildeles
Stöd eller Slag, uden ifölge Kommando.
Dette gjorde en stor Forandring, og der
faldt ingen Prygl i de sidste tre Uger
paa Exercerpladsen, der tildels var paa
Laboratoriet og tildels paa Amager
Fælled.
Skoletiden var snart forbi, og jeg fik
da Permission i 25 Dage, som jeg
benyttede til at besöge mit Hjem i Jylland,
hvor jeg blev venligt modtaget af mine
Venner. Min gamle Moder omfavnede
mig og græd af Glæde ved atter at se
mig. Efter de 25 Dages Forlöb maatte
jeg afsted igjen, og Afskeden syntes ved
denne Lejlighed at være haardere end
förste Gang. Min Moder slyngede sine
Arme omkring mig, idet hun hulkende
udbrod: ,,Jeg anbefaler Dig Gud ; hold
Dig nær til ham; jeg vil ikke faa Dig
at se mere i dette Liv." Og hun talte
Sandhed. Min Svoger Peter Mikkelsen
kjörte mig til Skanderborg, hvor fra jeg
spadserede til Aarhus og sejlede derfra
med Dampskibet ,,Iris" til Kjöbenhavn.
Jeg meldte mig atter ved mit Batteri,
og jeg blev strax ansat som Oppasser
hos Major Heltzen, der den Gang var
Premiermajor ved Strandgadens
Kaserne. Derved blev jeg fritaget fra den
almindelige Militærtjeneste.
Fra min Barndom af var der nedlagt
en Spire til Gudsfrygt i mit Sind; min
Moder tilhörte ikke de saakaldte
Hellige, men fandt Glæde og Tröst ved at
bede til Gud og ved at læse Bibelen
og andre gode Böger. Hun holdt
hendes Morgen- og Aftenbönner
regelmæs-sigt, og vi Börn maatte gjöre det samme.
Dette opvakte mit Sind og indgav mig
Lyst fra min Ungdom af til at læse
Guds Ord. J eg önskede mange Gange,
at jeg kunde blive Prædikant, og naar
jeg var ene udbrod jeg ofte: „O, kunde
jeg blot blive Præst! saa skulde jeg
formane mine Medmennesker til det
Gode og straffe det Onde". ,,Men, nej,"
tænkte jeg saa, ,,Du er fattig". Og jeg
fældede ofte Taarer ved Tanken om,
at Skjæbnen havde dannet det saaledes
for mig.
Medens jeg var Oppasser hos
Majoren havde jeg mit Arbejde og mit
Soveværelse for mig selv. Her
hengav jeg mig ofte til alvorlige
Betragtninger, og mine Barndomsdrömme
op-vaagnede paany hos mig; men da jeg
alt for godt indsaa det Umulige for
mig at kunne blive Præst, kom jeg
paa den Tanke, at jeg muligvis kunde
blive Skolelærer. Denne Ide
modnedes mere og mere hos mig, og jeg
besluttede omsider at indgive en
An-’ sögning til Kongen om Tilladelse til
at blive gratis indsat paa et
Seminarium for at uddannes til Skolelærer,
naar min Tjenestetid var forbi. Jeg
tog en fast Beslutning desangaaende,
skrev min Ansögning og lod den
gjennemlæse af en Herr Jörgensen, som
var Overlærer ved den klassenske
Le-gatskole i Strandgadens Kaserne paa
Kristianshavn, for at den kunde blive
rettet med Hensyn til Form og Stil.
Jeg skrev ligeledes til Pastor
Thomme-rup, som havde konfirmeret mig, og
indhentede hans Erklæring; han
anbefalede mig paa det Bedste. Jeg vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
