Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Niels Wilhelmsens Biografi. 307
Heltzen og gaa til aktiv Tjeneste.
Majoren knurrede fordi jeg vilde forlade ham,
for, som han sagde, „ikke at blive
Andet end Skolelærer"; og naar han
var vred kaldte han mig allerede Herr
Skolelærer; han var undertiden lidt
vanskelig, men i det Hele taget en god
Mand.
Jeg begyndte nu at gaa i Skole hos
Overlærer Jörgensen, der gjorde sig al
mulig Umage for at indprente mig
de fomödne Kundskaber, som
udfordredes til Proven. Det gik meget
godt; Uger og Maaneder svandt hen,
og Dagen for Adgangspröven, der var
bestemt til d. 18de og 19de April
1848, nærmede sig. Men nu indtraadte
der store Hindringer. Efterretningen
om Krigens Udbrud mellem Danmark
og Tyskland gjenlöd nemlig i hele
Riget, og Alle opfordredes til at gribe
til Vaaben i Forsvar af Konge og
Fædreland. Den 16de April fik vort
Batteri Ordre fil at skulle möde og
modtage Lönning og Marschpenge for
Rejsen fra Kjöbenhavn til Öen Als; jeg
var iblandt dem, som skulde afsted.
Da vi vare blevne færdige til Afmarsch
traadte jeg hen til min Kaptejn og
paamindede ham om den mig givne
kongelige Tilladelse til at maatte
fremstille mig til Adgangspröven, og jeg
önskede, at denne Tilladelse maatte
komme mig tilgode. Kaptejnen yndede
min Anmodning og tilstod mig
Permission paa den Betingelse, at naar
Proven var endt skulde jeg strax möde
ved mit Batteri paa Als. Herover blev
jeg inderlig glad, og jeg fik nyt Haab.
Den 17de April 1848 toge iste og
7de Batteri afsted til Als, og jeg rejste
samtidig til Jonstrup med mange
Lyk-önskninger af Overlærer Jörgensen.
Efter at jeg var ankommen der til og
var bleven meldt til Seminariets
Forstander, Professor Jensen, beklagede
han mig, idet han lod mig
tilkjendegive, at jeg ikke kunde optages fordi
jeg var værnepligtig; thi ifölge en
ministeriel Befaling var allerede
Seminariets ældste Klasse udkommanderet.
Dette var et tungt Slag for mig; i dette
Öjeblik syntes al min Stræben at være
forgjæves og alle mine Forhaabninger
tilintetgjorte. Med bedrovet Sind
vendte jeg tilbage til Kjöbenhavn.
Efter min Tilbagekomst til
Hovedstaden fortalte jeg Overlærer
Jörgensen, hvorledes det var gaaet mig og
beklagede mig for ham. Han tröstede
mig og sagde: „Det Gode, Du har
lært, er ikke spildt, men brug det ret."
Jeg lovede ham dette. Maa Gud velsigne
ham! Han lærte mig meget godt.
Jeg gik derpaa til
Regiments-Kom-mandören, Oberst v. Fensmark, og
fortalte ogsaa ham min Skjæbne samt
bad nu om at maatte blive forenet med
Batteriet, som laa paa Als. Men Guds
Veje vare ikke mine Veje. Obersten
sagde, at han vilde pröve mig som
Skri ver, „thi", tilföjede han, „kunde Du
være Skolelærer, kan Du vel ogsaa
skrive". Altsaa kom Overlærer
Jör-gensens Ord mig allerede nu til
passende Anvendelse med Hensyn til det
Gode, jeg havde lært; thi jeg blev
strax antaget ved Parolen og ansat
paa i ste Artilleri-Regiments
Skriverstue i Strandgadens Kaserne.
Uagtet jeg nu fik det meget godt
var jeg ofte bedrövet fordi mine
Planer vare tilintetgjorte. Jeg var ikke
længere den Tankefulde, som jeg
tidligere havde været, thi jeg slog mig
mere lös og fulgte den rivende Ström,
der har fört saa mangen en Yngling
ned i Fordærvelsens Dyb. Jeg havde
nok meget at bestille, men havde ved
Siden af betydelig Frihed, hvilken jeg
ikke altid havde Forstand paa at bruge
ret. Saaledes gik jeg meget i Byen,
som det hedder i Kjöbenhavn, og blev
meget hengiven til Dans, hvorved jeg
bortöslede mange Penge, spildte megen
Hvile og stiftede undertiden
Bekjendtskab, der var mig til ingen Nytte.
Om Vinteren 1849 modtog jeg den
sörgelige Efterretning, at min kjære,
gamle Moder havde omskiftet det
Timelige med det Evige. Hun döde d. iste
December 1849.
O, Moder! Den Gang var det mig
forbudt at staa ved dit Leje, at lukke
dine Öjne og fölge Dig til dit sidste
Hvilested. Du elskede mig med en
Moders fulde Kjærlighed.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
