Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Erindringer fra Missi onen i Skandinavien.
mig at kunne sige, at den gode
Orden i Forsamlingerne, den tilbörlige
Agtelse, som bliver enhver
Embedsmand tildel paa fein Plads, Maaden,
hvorpaa Protokoller og Böger holdes,
og den Fred og Enighed, som
gjennemtrænge!" de Helliges Hjærter,
overtræffes ikke engang af de ældste
Konferencer i England. De Hellige ere
meget punktlige og rede til at
efterkomme ethvert Forlangende fra de
præsiderende Brödre; de ere gavmilde
til at give og stærke i Troen. De
fleste af dem, som have annammet
Evangeliet her i Landet, ere agtede
Landmænd og Haandværkere, og det
var Saadanne, som undersögte
Sandheden og bleve döbte overalt hvor vi
rejste. Uagtet Ældsterne have mödt
megen Modstand fra Præster, Pöbel
og strænge Love, naar de have
prædiket Evangeliet offentlig, ere dog
Mange blevne tillagte Kirken det forlöbne
Aar, og jeg tror, at Tiden ikke er
langt borte, da denne vil blive den
vigtigste Mission i Europa.
I Forening med Ældsterne Van Cott,
Haight, Young, Widerborg, Liljenqvist
og vor flinke Vært tog jeg den 21de
en Kjöretur fem engelske Mile ud
paa Landet for at bevidne et
forestillet Slag mellem Kongen og Prins
Ferdinand med omtrent 15,000
Soldater. Slaget varede fire eller fem Timer
under en uafbrudt Skydning med
Kanoner og Smaaskvts. Efter at det ene
o
Parti havde retireret og ladet sig
drive omtrent fem engelske Mile,
deltoge begge Partier af Bröd og Vin
og adspredte sig, uden at efterlade
Nogen död paa Kamppladsen.
Under vor Kjöretur den Dag—en
Helligdag — iblandt saa mange Folk, og
forövrigt under hele vort Ophold i
Kjöbenhavn og paa vore Rejser paa
Öen Sjælland, saa’ vi ikke en eneste
beskjænket Person, ej heller hörte vi
et ondt Ord udtalt, men Enhver
passede tilsynedadende sine egne Affærer.
Medens Officererne deltoge af Bröd
og Vin traadte vi tæt hen til det
Sted, hvor Kongen var, ikke for at slaas
—tro ikke dette, thi vi vare fulde af
Fred og Kjærlighed til alle Menne-
sker—men for at kunne bedömme hans
Hjærtes Tanker. Hans Udseende
tilkjendegav, at han var en ligefrem,
selskabelig og ærlig Mand, fordringslös
og ikke ærgjærrig, villig til at alle
Mennesker skulde nyde deres Ret.
Dagen hengik meget behagelig.
Eftersom vi havde en Karet til vor
Raadighed kunde vi gaa eller kjöre
efter Behag, og vor flinke Vært gjorde
sig al mulig Umage for at forklare
os Alting. Jeg vil her bemærke, at
den venlige og höflige Behandling, vi
nöde af ham og hans Frue, var
visselig meget smuk, og vi kunne ikke
Andet end erindre dem med den
störste Agtelse.
Tiden fra den Dag til den 24de
tilbragte vi med at besöge Stadens
Museer og andre offentlige Steder, og
ligeledes flere Hellige. Tidligt om
Morgenen den 24de—samme Dag som
vi skulde begive os paa Rejsen til
Stockholm—sendte vi Bud efter vore
Rejsepas, som vi havde overleveret i
Politimesterens Hænder Dagen efter
vor Ankomst til Kjöbenhavn. Budet
kom tilbage med den Besked, at
Politiembedsmændene önskede min og
Ældste Youngs Nærværelse. Fölgelig
indfandt vi os paa Kontoret, hvor
Politimesteren aabnede mit Rejsepas
og spurgte om, hvem af os det
til-hörte. Jeg svarede, at det var mit.
Han betydede mig derpaa, at det
duede ikke, eftersom det var dateret
i 1852, og at jeg skulde have
kommet lige til Kjöbenhavn. Jeg fortalte
ham, at dette var jeg ikke vidende
om. Han spurgte mig derpaa, hvor
jeg havde tilbragt Tiden siden mit
Rejsepas blev udfærdiget. Hertil
svarede jeg: „Hovedsagelig i England".
Jeg spurgte ham derpaa, om mit
Rejsepas var ufærdiget i den sædvanlige
lovlige Form. Han svarede, at det var.
Derpaa spurgte jeg, om det kun var
gyldigt til en vis bestemt Tid. Han
svarede ja. Jeg bad ham derpaa, om
han vilde være saa god at fortælle
mig, hvor naar det var blevet ugyldigt.
Dette svarede han mig ikke paa, men
spurgte mig om min Beskjæftigelse og
mit Bestemmelsessted. Efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
