- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Anden Aargang /
134

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

Niels Wilhelmsens Biografi. 307

En Mand ved Navn Niels Plenius fra
Kissendrup tilböd nu Brödrene, at de
maatte gjærne komme og holde
Forsamling hos ham, hvilket da blev
bestemt til den næste Aften. Over
ioo Mennesker kom tilstede, og et
godt Vidnesbyrd blev aflagt. Pastor
Kisby forbod Folket i sit Pastorat
(fra Prædikestolen) • at huse eller
bespise „Mormonerne", hvilket dog
ikke havde den tilsigtede Virkning,
thi mange af Folket fik derved Öjnene
op og forstode, at et saadant Forbud
ikke harmonerede med Kristi Lære
om at elske vore Fjender osv. Efter
at have overværet Konferencemöder i
Odense og Vejle rejste Wilhelmsen d.
6te December tilbage til Kjöbenhavn,
hvor han til sin store Glæde mödte
sine gamle Venner John Van Cott og
O. N. Liljenqvist, der faa Dage i
Forvejen vare ankomne fra Zion.

Den 22de, 23de og 24de December
afholdtes et Generalraad i
Kjöbenhavn, hvilket overværedes af det ledende
Præstedömme fra hele Missionen. Mange
Forandringer bleve gjorte, og en Del
af Brödrene, som trofast havde
arbejdet i Evangeliets Tjeneste, bleve löste
med Tilladelse til at emigrere til
Foraaret, men dette skulde ikke blive
Broder Wilhelmsens Lod endnu. John
Van Cott, der var kommen fra Zion
for at skulle aflöse Ældste C.
Widerborg som Præsident for Missionen,
önskede at beholde Broder
Wilhelmsen, der paa Grund af sin Trofasthed
og Nidkjærhed havde erhvervet sig
Alles uindskrænkede Tillid og
Agtelse, samt var anseet for at være en
af Missionens stærkeste Stötter. For
altid at kunne have ham ved
Haanden som en vi’s og erfaren Raadgiver
beskikkede Van Cott ham til
Præsident for Kjöbenhavns Konference, hvis
Bestyrelse han overtog d. iste Januar
1860.

Kjöbenhavns Konference var den
störste Konference i Missionen med
Hensyn til Medlemmernes Antal,
hvis-aarsag dens Præsidents Pligter vare
mange og ofte byrdefulde, men
Broder Wilhelmsen rygtede sit Kald med
Ære og blev til stor Velsignelse for

de Hellige ved sine vise og venlige
Raad samt exemplariske Optræden. Han
tilbragte det meste af sin Tid i
Kjöbenhavn, men besögte ogsaa
Grenene paa Landet fra Tid til anden.
Hans Familie, og navnligen hans
Hustru, led undertiden af Sygdom, og
han fristede ogsaa den tunge Skjæbne
at blive berövet sin Sön Joseph
Jabez, der döde d. 12te Februar og
blev begravet paa Holmens
Kirkegaard. Den 17de April flyttede han
sin Familie fra Gernersgade Nr. 5,
hvor de havde boet i tre Aar, til
Lorentzensgade Nr. 10, iste Sal, tæt
ved Siden af Missionskontoret.

I Kjöbenhavn, hvor der fandtes saa
mange Hellige, der bestode af alle
Klasser, var Misundelse og
Bagtalelse tilböjelig til at ville vile sig fra
Tid til anden, og Broder Wilhelmsen
havde meget at belære de uerfarne
Hellige om, med Hensyn til deres
Pligter mod hverandre og deres
Brödre i Præstedömme^, i denne
Henseende. Ligeledes maatte de Unge
og Ugifte vaages over med stor Omhu,
da de bestandig önskede at forlove
sig og slutte Forbindelser, hvilket som
oftest ledte dem til Overtrædelse og
Fald. Det krævede derfor al den
Visdom og Forstand, -som de
præsiderende Brödre kunde erholde fra
Herren, for at holde Menigheden i en
sund og karsk Tilstand.

En Del Sygdom herskede ogsaa i
Kjöbenhavn paa den Tid, og
Præsident Wilhelmsen blev ofte opfordret til
at gaa og salve de Lidende, der ved
mange Lejligheder bleve öje’olikkelig
helbredede. Ved et vist Tilfælde
salvede han en Söster, som laa og
vred sig i frygtelige
Krampetrækninger. Hun blev öjeblikkelig befriet
derfra, stod op paa sine Födder og
var rask. En Broder ved Navn Mor-,
ten Rasmussen, som ogsaa led meget
af Krampe og ligefrem var besat af
onde Aander, önskede at blive salvet.
Præsident Wilhelmsen og to andre
Brödre besögte ham d. 6te Juli 1860,
og de gik alle fire til Stranden for at
döbe den Lidende for sin Helbredelse.
Efter at de vare ankomne til Döbe-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free