- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Anden Aargang /
155

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niels Wilhelmsens Biografi.

307

jeg efter hans Död lod indrykke i
„Skandinaviens Stjerne", 30te Aarg.
Side 344—348:

„præsident niels wilhelmsens
dödelige bortgang.

Det er i Dag bleven vor tunge
Lod, at meddele Stjernens Læsere det
sörgelige Budskab, at Præsidenten for
den skandinaviske Mission, vor elskede
og höjt agtede Broder, Niels
Wilhelmsen, afgik ved Döden her i Staden
den iste August om Morgenen Kl. 6,
efter 10 Dages Sygeleje og haarde
Lidelser. Broder Wilhelmsen havde i
omtrent et helt Aar lidt af
Stensmerter, og da hans Lidelser i den
senere Lid bestandig bleve större,
fandt han det omsider nödvendigt at
underkaste sig Lægebehandling. For
at dette kunde ske paa den heldigste
Maade, indlagde han sig den 21de
Juli paa Kommunehospitalet her i
Staden, og den fölgende Söndag (d.
24de Juli) blev han, uagtet han undgik
den almindelige Slags Operation, dog
underkastet Lægebehandling af en
saadan Beskaffenhed, at han i Löbet
af de to eller tre derefter fölgende
Dage led de frygteligste Smerter.
Hans Tilstand syntes imidlertid gradvis
at blive bedre, og henimod Slutningen
af Ugen var der tilsyneladende de
bedste Udsigter for, at han snart
skulde blive rask igjen samt blive
i Stand til at fortsætte sin
velsignelsesrige Virksomhed. Men Natten
mellem Lordag og Söndag (30te—31te
Juli) blev han heftig angreben af
Feber, og Underlivs-Inflammation af
en alvoilig Beskaffenhed indtraadte.
Da vi som sædvanlig besögte ham
Söndag Morgen, laa han i store Smerter
og havde havt en ualmindelig stræng
Nat. For förste og sidste Gang
hentydede han nu til Muligheden af sin
Bortgang og gav os derfor nogle
Instruxer med Hensyn til hans
Begravelse og Missionens Anliggender. Dog
bemærkede han, at han ikke troede
han skulde dö, men det var godt at
være forberedt paa det Værste. „Og",
sagde han, „jeg er ikke bange for at
dö, men jeg skulde önske at se min

Familie först. Dersom jeg dör, saa
er det Herrens Villie." Om
Eftermiddagen, da vi atter besögte ham,
syntes han at være lidt bedre, og da
vi gav ham Haanden til Afsked, laa
han med sit sædvanlige venlige Smil
paa Kinden; lidet anede vi, at dette
var sidste Gang, det skulde forundes
os at tale med ham i levende Live,
thi vi troede bestemt, at vi den
fölgende Morgen skulde finde ham
betydelig bedre. Men Herrens Tanker
ere ikke altid vore Tanker. I
Sandhed Guds Handlemaade med
Dödelig-hedens Börn ere höjst besynderlige,
og mange Gange aldeles ubegribelige
for Mennesker i Kjödet. Da vi
Morgenen efter kom paa Hospitalet for
atter at besöge ham, fandt vi kun
Liget af vor elskede Broder. Han var
nemlig hensovet blidt og rolig, uden
tilsyneladende Smerter, tre Timer för
vi kom tilstede. Sin fuldkomne
Bevidsthed beholdt han lige til det Sidste,
og han talte paa sin almindelige
Maade med dem, som plejede ham,
indtil han næsten pludselig begyndte
at drage sit Aandedræt besværligt, og
efter faa Minutters Förlöb var han
ikke mere. Ingen af Brödrene vare
hos ham i hans sidste Öjeblikke, men
det manglede dog ikke paa Pleje eller
Omhu fra deres Side, som vaagede
over ham.

Vi skulle ikke gjöre Forsög paa at
skildre den Virkning, som Kundskaben
om hans Död bibragte os. Ved slige
Lejligheder taler det menneskelige
Hjærtes ömmeste Fölelser sit eget
ejendommelige Sprog, medens Tungen
staar stille, og Ord eller Pen kunne
Intet udrette. Vor hedengangne Broder
og Præsident var elsket af sine
Brödre og de Hellige i disse Lande
med en Hengivenhed og Kjærlighed,
som kun have være Faa tildel. Hans
behagelige Optræden, hans vise og
faderlige Ord, hans venlige Smil og
hans exemplariske Liv kunde ikke
Andet end forskaffe ham varme
Venner, hvor som helst han bevægede
sig og stiftede Bekjendtskab, og dette
ikke alene iblandt de Hellige, men
ogsaa iblandt dem, som ikke tilhöre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free