Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Uddrag af Joseph
Smiths Levnetsløb.
rede sig for Kong Agrippa, og fortalte
om det Syn, han havde, da han "saa’
et Lys og hörte en Röst", men der
var ikkun Faa, som troede ham; Nogle
sagde, at han talede Usandhed, Andre
at han var gal, og blev derfor haanet
og bespottet; men alt dette
tilintetgjorde ikke Virkeligheden af hans Syn.
Han havde set et Syn, han vidste han
havde, og al Forfölgelse under
Himmelen kunde ikke forandre det; og om
end de vilde forfölge ham til Döden,
vidste han dog, og vilde vide til sit
sidste Öjeblik, at han havde baade set
et Lys og hort en Röst tale til ham,
og den hele Verden kunde ikke faa
ham til at tænke eller tro anderledes.
Saaledes var det ogsaa med mig; jeg
havde virkelig set et Lys, og midt i
det Lys to Personer, og de eller en
af dem talede virkelig til mig, og
omend-skjöndt jeg blev hadet og forfulgt,
fordi jeg sagde, at jeg havde set et
Syn, var det ikke desto mindre sandt, og
medens de hadede og forfulgte mig,
samt talede allehaande Ondt imod mig
uforskyldt, fordi jeg sagde det, fölte jeg
mig drevet til at sige i mit Hjærte:
Hvi forfölges jeg, fordi jeg fortæller
Sandheden? Jeg har virkelig set et
Syn; og hvo er jeg, at jeg kan
imod-staa Gud? Eller tænke Menneskene at
faa mig til at( nægte det, jeg
virkelig har set? thi jeg havde set et Syn;
jeg vidste det, og jeg vidste
tillige, at Gud var vidende derom, hvilket
jeg ikke kunde nægte, ej heller turde
jeg gjöre det. I det mindste vidste jeg,
at dersom jeg gjorde det, vilde jeg
forsynde mig imod Gud, og komme under
Fordömmelse.
Jeg var nu tilfredsstillet i mit Sind,
for saa vidt som den sekteriske Verden
angik; jeg forstod, det var min Pligt
ikke at föje mig til nogen af
Partierne, men forblive som jeg var, indtil
jeg havde erholdt nærmere
Underretning. Jeg havde fundet Jakobs
Vidnesbyrd at være sandt, at et Menneske,
der mangler Visdom, kan bede til Gud,
og faa og ikke blive bebrejdet.
Jeg vedblev i min almindelige
Næringsvej indtil den 21de September
1823, og led i al den Tid svær For-
fölgelse af alle Klasser, baade religiöse
og ikke religiöse, fordi jeg vedblev at
paastaa, at jeg havde set et Syn. Jeg
var meget ung, og blev forfulgt af
dem, som burde have været mine
Venner, og behandlet mig paa en venlig
Maade; og dersom de troede, at jeg
var bleven bedraget, burde de have
stræbt paa en rigtig og kjærlig Maade
at vinde mig tilbage. Saaledes udsat
for allehaande Fristelser og i alt Slags
Selskab faldt jeg ofte i daarlige
Vildfarelser, der viste Ungdommens
Svaghed og Menneskets fordærvede Natur,
og maa med Bedrövelse sige, at jeg
ofte ledtes i adskillige Fristelser til
Nydelsen af mange Begjærligheder,
som vare anstödelige for Guds Aasyn.
Som Fölge heraf fölte jeg mig ofte
fordömt af min Samvittighed for min
Svaghed og Ufuldkommenhed, og om
Aftenen den 21de September, efter at
have begivet mig til Hvile, oploftede jeg
mit Hjærte i Bön og Paakaldelse til
den Almægtige om Tilgivelse for alle
mine Synder og Daarligheder, samt at
det maatte blive mig tilkjendegivet,
hvorledes min Tilstand og Stilling var
for ham; thi jeg havde fuld Tillid til at
faa en guddommelig Aabenbarede,
eftersom jeg för havde havt en.
Medens jeg saaledes paakaldte Gud,
saa’ jeg et Lys vise sig i Værelset,
hvilket blev ved at forstærkes, indtil
Værelset var lysere end om Middagen,
da strax en Skikkelse viste sig ved
min Seng, staaende i Luften, thi hans
Födder berörte ikke Gulvet. Han var
ifört en lys Kjortel, hvilken var
overordentlig hvid. Det var en Hvidhed,
som overgik alt Jordisk, jeg
nogensinde havde set; ej heller tror jeg, at
noget Jordisk kunde gjöres saa
overordentligt hvidt og skjönt. Hans
Hænder vare nögne, og ligeledes hans Arme,
til lidt ovenfor Haandledet; og ligeledes
vare hans Födder og Ben nögne til lidt
over Anklerne. Hans Hoved og Hals
vare ogsaa bare. Jeg kunde se, at han
ingen andre Klæder havde paa end
denne Kjortel, da den var aaben, saa
jeg kunde se hans Bryst.
Ikke alene var hans Kjortel
overordentlig hvid, men hans hele Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
