Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 "William Axi>ersen.
barede mit Gjemmested. Tilsidst
fjærnede Voldsmændene sig, og jeg
selviölgelig ogsaa, efter at den flinke
Smed liavde givet mig Middagsmad.
Dagen efter begav jeg mig, efter
mine Venners Opfordring, paa Rejsen
til Kjöbenhavn, hvor jeg overværede
Generaikon’erencen i August 1851,
og strax derefter blev jeg sendt med
Ældste Chr. Larsen tilbage til
Jylland. I Grejs og Omegn, hvor
Broder Larsens Slægtninge boede, flk vi
temmelig godt Fod’æste og döbte et
betydeligt Antal. De to Förste, som
bleve döbte paa Fyen, vare Helene
Thomsen og Lars Nielsen. De bleve
begge döbte af K. II. Bruun d. 5te
Oktbr. (1851) ; dog vare enkelte fra
Fyen tidligere blevne döbte i
Fredericia. Efter at have overværet
Generalkonferencen i Kjöbenhavn i Novbr.
1851, hvor jeg blev ordineret til
Ældste, gjorde jeg i Forening med
Præst Jens Hansen, der nu bor i
Spanish Fork, en Missionsrejse til
Fyen og andre af de danske Öer.
Trods den store Forfölgelse udförte
vi et godt Arbejde. Medens andre
af Brödrene ofte bleve mishandlede
undgik jeg nu altid denne Skjæbne
ved gjentagne Gange at blive
advaret af Herren mod overhængende
Farer. Ved et Tilfælde skulde jeg
saaledes en Söndag Morgen forlade
Svendborg for at afholde Forsamling
hos en Söster Gjertrud, der boede en
Mils Vej fra Nyborg, men skjöndt
jeg flere Gange tog min Bylt under
Armen for at gaa, forbod Herrens
Aand mig at tage afsted indtil om
Mandagen, og da opdagede jeg, at
en rasende Pöbelhob havde omringet
Söster Gjertruds Hus Aftenen forud
for at ville have mig fat, eftersom de
vidste, at jeg skulde komme dertil;
de mishandlede et Par andre
tilstedeværende Brödre.
Jeg overværede ogsaa
Generalkonferencen i Kjöbenhavn d. 12te Aug.
1852, hvorefter jeg blev sendt som
den förste Missionær til Langeland,
for der at aabne Evangeliets Dör.
Efter min Ankomst til Öen besögte
jeg de lutherske Kirketroende, der
modtoge mig venligt og aabnede
deres Iluse til Afholdelse af
Forsamlinger ; dog vare de sene til at annamme
Evangeliet. Jeg saaede imidlertid
Sæden, medens andre af Brödrene
siden efter hostede Frugterne ved at
döbe adskillige af dem, som jeg havde
prædiket for. Jeg blev löst fra denne
Mission med Tilladelse til at rejse til
Zion, hvorfor jeg tilligemed Hustru
og et Barn emigrerede med Forsgrens
Kompagni, som forlod Kjöbenhavn d.
20de Decbr. 1852. Med Glæde
forlod jeg det Land, hvor jeg for
Religionens Skyld havde været hadet,
spottet og mishandlet siden jeg var 15
Aar gammel. Under Rejsen gjennem
Örkenen blev jeg overkjört af en
tunglæsset Vogn, men blev helbredet
formedelst Salvelse og Bön. Efter
Ankomsten til Salt Lake City bleve
alle vi Emigranter döbte til Fornyelse
af vor Pagt i City Creek, og de fleste
af Selskabet rejste til Sanpete,
medens jeg flk Arbejde en Tid hos en
Mand i Mill Creek. Siden virkede jeg
som Professionist i Staden, hvor jeg
blev ordineret til en af de Halvfjerds,
og hörte for förste Gang en Mand tale
i Tungemaal. Forsamlingen, i
hvilken dette fandt Sted, afholdtes i
14de Wards Skolehus.
Imidlertid döde min Kone efter to
Aars Sygeleje. Saa kom den Tid, da
Græshopperne ödelagde Afgröden i
Dalene, og jeg maatte ligesom de
Övrige spise Tidselrödder og andre
Urter for at bevare Livet. Da
Flytningen sydpaa fandt Sted i 1858, paa
Grund af Johnstons Armé, blev jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
