Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 G
Ji KL) A ktn )NSBK M ÆB knixti E K.
ingen af dem begive sig derind.
Personerne, som saa’ og fortæller dette,
ere paalidelige Mænd. I Morgen (d.
18de Marts) agter omtrent 20 vel
bevæbnede Mænd, forsynede med
Lygter og Blus, at begive sig til Stedet.
Jeg tager Del i Expeditionen, og vil
sende Dig en Beretning om hvad der
indtræffer med næste Post."
Resultatet af Expeditionen
fortælles i et fölgende Brev, dateret
Bata-taes d. 1ste April 1867: ,,Jeg skulde,
ifølge mit Løfte, have skrevet Dig
til strax efter min Tilbagekomst, for
at underrette Dig om Udfaldet af vor
Expedition, men jeg har været i en
saadan forvirret Sindstilstand hele
Tiden siden, at jeg næppe nu kan
begynde at fortælle Dig, hvad
dej-skete. Vi begave os paa Rejsen ved
Solopgang anden Dagen efter at jeg
havde skrevet til Dig. Vort Selskab
bestod af 21 Personer, alle vel
bevæbnede med Geværer. Pistoler o<r
Sværd, samt medførende et
Bæremuldyr, læsset med Fødemidler og
et godt Oplag af Rum til
Forfriskninger. Efter en lang Dags Ridt
ankom vi til Klippens Nærhed, hvor
Indgangen til Hulen snart fandtes,
og skjøndt Solen var ved at gaa ned
og vi vare temmelig trætte,
besluttede vi dog at vove en Undersøgelse
efterat have spist Aftensmad.
Følge-ligtoge i vi en Hast Sadlerne af vore
Muldyr, som vi slåp ud paa Græs,
medens vi derpaa satte os ned at
spise og samtale ved Lejrilden. De
medbragte Drikkevarer bidroge Sit
til at oplive Humøret, og vi tilbragte
Tiden i interessante Samtaler og med
at fortælle Historier indtil Maanen
stod oj), hvorpaa vi begave os hen til
den store Klippe i Nærheden, i
hvilken vor Vejviser strax udpegede os
Hulens Indgang; denne var lille og
læt ved Jorden. Efter at have tændt
vore Blus gik vi ganske forsigtigt ind,
og jeg tilstaar, at jeg følte mig
besynderlig tilmode, da jeg skulde ned
i den dybe Hule, som Blussene kun
tildels oplyste. Vi holdt os tæt til
hverandre, tildels af Frygt for Noget,
som vi ikke vidste hvad var, og
tildels fordi vi anede, at vi muligvis
kunde træffe vilde Rovdyr ; vi holdt
ogsaa stadig vore Vaaben foran os.
Men med Undtagelse af en Mængde
Flaggermus, der, forstyrrede ved vor
Indtræden, færdedes omkring os.
saa’ vi intet Levende. Hulen, der
var aflang i Fonn, syntes at være
omtrent 40 Fod høj, og Gulvet
skraa-nede nedad fra Indgangen til den
modsatte Ende. hvor vi fandt
Aab-ningen til den anden Hule, der var
«
meget større end den iørste, og vor
Belysning tabte sig i dens uhyre
Udstrækning. Vi toge ikke Tid til
nærmere at undersøge den, eftersom
Dammen laa foran os med dens
vidunderlige Dør, der strax fængslede
.Mies Opmærksomhed, thi der var
den, trods den virkelige eller
foregivne Mistro, som nogle af Selskabet
havde ytret om dens Tilværelse. Med
Forsigtighed, og ikke uden Frygt,
aabnede vi den, og foran os saa’ vi
dernæst den lange Gang, svagt
oplyst af et stjerneligt Skin ved den
modsatte Ende, hvilket tilkjendegav,
at Gangen var omtrent en Braka*
høj og omtrent ligesaa bred.
Begejstrede al Haabet om videre
Opdagelser forglemte vi nu al Frygt, idet
vi med lianerne spændte paa vore
Skydevaaben trængte videre frem.
Efter at vi havde gaaet omtrent 50
Brakaer aabnede Gangen sig pi
udselig til en lille I lide, der lignede et
Kammer, oplyst af Noget, der saa*
ud som en uhyre Diamant, hvis Lys
* (»intiviit 7 danske Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
